Adam Stærfeldt Byrnel - HHX Økonomi på JTP

Mød Adam Stærfeldt Byrnel, der går i 3.g og læser Økonomi på JTP.

Adam Byrnel 3

 Hvad fik dig til at tage en HHX hos Niels Brock?
Jeg synes, at kombinationen af de såvel matematiske som økonomiske fag var tiltalende. Jeg kan godt lide naturfag, og hældte også lidt til HTX, men fandt ud af, at jeg formentlig ville have nemmere ved at socialisere mig blandt HHX´ere.

Hvad er godt og anderledes ved at tage en HHX fra Niels Brock?
En kombination af motiverede elever og dygtigere lærere kommer man langt med. Jeg ved ikke, hvad der er anderledes, men Niels Brock har klart et image, som gør, at de tiltrækker ambitiøse individer.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Jeg er lige nu selvstændig. Jeg har flere projekter, men der hvor mit levebrød kommer fra er via trading. Altså spekulation i finansielle markeder. Jeg skal derfor, hvis det fortsætter med at gå som det gør, ikke nødvendigvis uddanne mig inden for områder, der baner vej til "gode" job. Hvis jeg skulle læse videre, kunne jeg godt finde på at læse fysik. Dog forventer jeg, at jeg læser til økonom, efter jeg er færdig.

Hvis du skulle få andre til at starte på HHX hos Niels Brock, hvad ville du så fortælle dem?
Jeg ville klart forsøge at sætte fokus på motivationen. Det er helst motiverede elever, der skal søge ind, og de motiverede elever skal ønske at søge. Samtidig ville jeg klart fremhæve de muligheder, der åbnes både socialt og erhvervsmæssigt. Lærerne ej at glemme, der er nogle i blandt, som er helt fantastiske!

Beskriv kort nogle af de sociale aktiviteter, der er på Niels Brock.
Der er i løbet af året flere fester, som arrrangeres af festudvalget. Disse fester holdes på forskellige lokationer, og muliggør gode stunder med klasser, men også på tværs af klasser. Samtidig er der forholdsvist hyppigt fredagscaféer, som er minifester, der foregår på skolen.

Beskriv kort, hvad der er godt/anderledes ved en typisk undervisningsdag på Niels Brock.
Det gode humør, og de motiverede elever.

Kan du fremhæve et eksempel på en specielt god undervisnings/social situation på Niels Brock, der gør, at du er særligt glad for at gå her?
For eksempel i IØ (red. international økonomi), hvor klassen blev opdelt for at skulle forberede sig til debat. Klassen skulle her debattere og forsvare nogle politiske synspunkter. Hvad dette gjorde var, at man virkelig fik al den nødvendige fakta ind på nethinden. Desuden gav vores gamle matematiklærer Sune Granzow i 1.G, en tur i en flyver som præmie til 3 udvalgte elever, og det synes jeg var en af de mest fantastiske ting.