Anton Rosberg Møller - HHX Projektleder

Mød Anton Rosberg Møller, der går i 3.g på projektlederlinjen på Innovationsgymnasiet. Studieturen, der gik til San Diego i Californien var et minde som Anton næppe vil glemme.

Anton Rosberg Møller.png

Hvad fik dig til at tage en HHX hos Niels Brock?
HHX Niels Brock var uden tvivl det mest oplagte valg for mig. Jeg er en ambitiøs studerende, der sætter mine egne forventninger højt, og prioriterer en uddannelse, der kan stå inde for sin kvalitet. Det kan Niels Brock, Niels Brock kan uddanne. Allerede fra "besøgsdagene" sugede jeg Brock-stemningen til mig og lod mig inspirere af erhvervserfarne lektorer. Hvis jeg tænker tilbage på mit personlige resultat af "besøgsdagen", kan jeg godt blive lidt pinlig. Men jeg kastede mig ud i det, og kan i dag se, hvor meget jeg har lært af det.

Hvad er godt og anderledes ved at tage en HHX fra Niels Brock?
Jeg tror, at der indbyrdes mellem elever og lærere indgår en indgroet respekt for hinanden. En respekt, der fører til innovativ, tillidsfuld og til tider også virtuel undervisning. Forholdet på kryds og tværs af klasser og årgange er også suverænt. Vi er alle i samme båd, vi er her alle for at lære og blive dygtige. Da jeg som 1. års elev startede på Niels Brocks Innovationsgymnasium, faldt jeg straks i snak med en 3 års elev. Snakken faldt på hans virksomhed, og han fortalte og lærte mig engageret i sin process. Lige præcis dét er unikt ved Niels Brock; respekten og ambitionen!

Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Projektlederlinjen på Niels Brock HHX har givet mig utrolig meget viden og læren om teori, som jeg allerede kan anvende i praksis. Jeg føler mig godt klædt på til erhvervslivet for at sige det kort. Min store drøm er at blive iværksætter, stifte og drive mit eget selskab. En del af de redskaber og den viden jeg skal bruge for at opnå den drøm, har jeg allerede fået gennem min uddannelse på Projektlederlinjen. Hvis ikke det lige bliver iværksætterdrømmen, der går i opfyldelse, så ser jeg gerne mig selv læse på CBS på Projektlederlinjen. Jeg har ikke slået mig fast endnu, men mulighederne er utallige, og jeg glæder mig til det næste kapitel i mit liv.

Anton Rosberg Møller 2.jpg.jpeg

Hvis du skulle få andre til at starte på HHX hos Niels Brock, hvad ville du så fortælle dem?
Hvis du er en ambitiøs elev, der gerne vil kombinere innovativ undervisning med et godt socialt liv, så skal du vælge HHX Niels Brock. Hvis du kan se dig selv arbejde med innovation, økonomi eller ledelse fremover, så skal du vælge Niels Brock. Du skal også vælge Niels Brock, hvis du blot er ambitiøs, modig og er klar på lærerig og innovativ undervisning! Smid din ansøgning hos Niels Brock HHX. Personligt valgte jeg Danmarks eneste gymnasielle uddannelse, hvor du sideløbende uddannelsen kan certificere dig som Projektleder. Klar snak; det er ret cool. Siden jeg traf det valg, har jeg ikke fortrudt det en eneste gang.

Beskriv kort nogle af de sociale aktiviteter, der er på Niels Brock.
Jeg har deltaget i adskillelige sociale arrangementer og begivenheder i min tid på Niels Brock. På første år bliver man rystet godt sammen på den særdeles underholdende introtur, planlagt af tutorer og lærere. Generelt handler de første måneder på Niels Brock om at socialisere sig og møde nye mennesker. Andet år står i studieturens tegn. Det er den helt store rejse til udlandet, hvor man bliver røstet yderligere sammen. På det sidste år får den sociale del hele armen, her har man venner for livet. Selvfølgelig er der også fredagscafe og de traditionelle galla- og introfester, hvor der bliver sparket hygge og sjov ind på tværs af årgange og klasser.

Beskriv kort, hvad der er godt/anderledes ved en typisk undervisningsdag på Niels Brock
På Projektlederlinjen foregår det meste af arbejdet i større projekter. Det er velorganiserede projekter, hvor man selv skal tage initiativ for at opnå empiri og levere et godt produkt. I disse større projekter er der typisk "virtuel undervisning". Det går ud på, at undervisningen foregår online, og hvor man ikke behøver at møde fysisk op på skolen. På den måde opnår man ansvarlig og åben undervisning, hvor der er plads til at tænke ud af boksen. Det er i mine øjne vildt spændende og lærerigt!

Kan du fremhæve et eksempel på en specielt god undervisnings/social situation på Niels Brock, der gør, at du er særligt glad for at gå her?
Jeg vil helt klart fremhæve min studietur på andet år. Det var helt klart en once-in-a-lifetime oplevelse i form af en rejse til San Diego i Californien. Turen bød på undervisning i store internationale virksomheder og på California International Business University, vandreture i ørkenen, shoppingture, sejlture og fejring af skt. Patricks Day. For mig var den tur en perfekt kombination af undervisning og sociale aktiviteter. Ja, vi snakker stadig om turen på ugentlig basis, det er minder, rigtig gode minder!