Linnéa Borbye - HHX Eliteidræt på JTP

Mød Linnéa Borbye, der går i 2.g på Eliteidrætslinjen på JTP. Til daglig spiller Linnéa elitefodbold hos fodboldklubben F.C. Nordsjælland.

Linnéaborbye 1.jpg

Hvad fik dig til at tage en HHX hos Niels Brock?
Jeg har altid været interesseret i handel og økonomi og har derfor gerne ville gå på et handelsgymnasium. Derudover spiller jeg fodbold 7 gange om ugen, og har derfor brug for en struktur og forståelse i min hverdag. Jeg fandt ud af, at Niels Brock på idrætslinjen tilbyder mere fleksibilitet i forhold til træningslejre, afleveringer og morgentræninger. Derfor så jeg det som et godt match. På linjen møder man kl. 11 tirsdag og torsdag, hvilket gør, at man kan morgentræne uden at komme bagud. Derved kan jeg både have handelsfag på et højt niveau og dyrke elitesport.

Hvad er godt og anderledes ved at tage en HHX fra Niels Brock?
På Niels Brock er niveauet højt, og vi bliver udfordrede hele tiden. Vores lærere er meget forstående og gode til at lave en varieret undervisning, så man ikke falder ud af timerne.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Jeg vil gerne bruge uddannelsen til at få en viden om, hvordan jeg starter mit liv i form af at købe en lejlighed eller en bil uden at have problemer. Vi lærer meget om, hvilke lån man skal tage, og hvordan man ligger budgetter. Jeg bruger fagene hver dag i mit liv, når jeg læser en artikel, eller går ned og køber noget i en butik. Niels Brock giver mig en god basisviden til, når jeg en dag gerne vil starte min egen virksomhed.

Linnéaborbye 2.jpg

Hvis du skulle få andre til at starte på HHX hos Niels Brock, hvad ville du så fortælle dem?
Niels Brock tilbyder et højt fagligt miljø og en masse sociale arrangementer. Niels Brock er den skole i København, som jeg synes tilbyder de bedste rammer for elitesportsudøvere. Der er en forståelse for atleter, som er svær at finde andre steder. Lærerene er meget passionerede og dygtige til at guide folk.

Beskriv kort nogle af de sociale aktiviteter, der er på Niels Brock.
Der er en gang i mellem fredagscaféer, hvor folk mødes på tværs af klasserne og socialiserer sig. Det er meget forskelligt, hvor ofte folk deltager. På idræts linjen er der er stor forståelse for folk, som skal træne internt. Jeg har ikke været meget med til sociale aktiviteter, da jeg har skulle spille kamp dagen efter, hvilket mine klassekammerater også har været ude for. Skolen gør meget ud af at få rystet klassen sammen til introturen, studieturen og i timerne.

Foto: Henrik Boserup

Beskriv kort, hvad der er godt/anderledes ved en typisk undervisningsdag på Niels Brock.
Der er god stemning i klassen, og i frikvartererne går folk ned i kantinen og møder sine parallelklasser, hvor der er musik og lækker mad.

Kan du fremhæve et eksempel på en specielt god undervisnings/social situation på Niels Brock, der gør, at du er særligt glad for at gå her? 
Niels Brock ligger centralt i København, og hvad der er specielt ved undervisningen er, at vores lærere kan finde på at tage os ud på en tur. F.eks. rundt om søerne, som ligger ved siden af skolen, hvor vi går og snakker om opgaver. Vi bruger også meget gruppearbejde i undervisningen, som er med til at forme os og lære os at arbejde sammen, hvilket mange skal bruge i deres sport.