Martin Holmboe Hansen - HHX Økonomi på JTP

Mød Martin Holmboe Hansen, der går i 3.g og læser økonomi på JTP. Martin interesserer sig specielt for aktier, forex trading & index trading.

Martin Holmboe Hansen 2.jpg

Hvad fik dig til at tage en HHX hos Niels Brock?
Det, der gjorde at jeg tog en HHX på Niels Brock var det helt fantastiske ambitionsniveau, som både lærer og klassekammerater har. Man kan virkelig mærke, at lærerne er der for at sende en godt afsted til en videregående uddannelse, samtidig med at dine medstuderende sigter lige så højt som dig på det faglige plan.

Hvad er godt og anderledes ved at tage en HHX fra Niels Brock?
En god ting udover ambitionsniveauet må være, at man lærer så mange nye mennesker at kende. Folk kommer fra nær og fjern. Når man starter i en klasse kender man højst sandsynligt ikke nogle, det gjorde jeg i hvert fald ikke. Når man så går i klasse med dem og ser dem hver dag får man et helt specielt bånd til sine klassekammerater. Det må være en af de bedste ting ved at tage en HHX på Niels Brock.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Jeg skal bruge uddannelsen til at læse en HA.mat på CBS eller Økonomi på KU. Derfor er det også fantastisk, at jeg har muligheden for at have matematik fra B til A-niveau. Udover det har jeg brugt uddannelsen til at få mig nogle kontakter, som jeg er i gang med at starte et projekt op med, hvor vi sidder og handler valuta og indeks på daglig basis.

Martin Holmboe Hansen 3.jpg

Hvis du skulle få andre til at starte på HHX hos Niels Brock, hvad ville du så fortælle dem?
Til at starte med er det vigtigste at få nogle klassekammerater, man er tryg ved og derved kan udfolde sig mere i timerne og i gruppearbejdet. Så jeg ville fortælle dem, at de skal være sig selv.

Beskriv kort nogle af de sociale aktiviteter, der er på Niels Brock.
Vi har ofte fredagscafeer samt fester, som gør det sociale liv helt fantastisk, både på tværs af klasser og på tværs af årgange. Derudover plejer hver klasse at få uddelt nogle tutorer, som plejer at være gode til at få rystet klassen sammen også udenfor klasseværelset.

Beskriv kort, hvad der er godt/anderledes ved en typisk undervisningsdag på Niels Brock
Det må være den frihed, vi elever ofte får til at fordybe os i stoffet. Vi har ikke nødvendigvis en lærer, som kigger os over skulderen hele tiden. Dette gør, at man meget hurtigt bliver selvstændig og god til at arbejde for sig selv.

Kan du fremhæve et eksempel på en specielt god undervisnings/social situation på Niels Brock, der gør, at du er særligt glad for at gå her?
Det må være et af vores sociale arrangementer for et par uger siden, hvor alle 3. års økonomi klasser tog til Oslo i 3 dage. Hvor vi blandt andet fik tid til at lave vores DIO-projekt, men også være sociale og hygge os.