PRIVATLIVSPOLITIK & COOKIES

For at du kan få undervisning og en uddannelse på en skole som Niels Brock, er det nødvendigt, at skolen behandler (indsamler, opbevarer og bruger) nogle oplysninger om dig. Det beskriver vi i vores privatlivspolitik. Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige oplevelse på siden. Cookies bruges til statistik og målrettet markedsføring. Hvis du klikker videre på siden accepterer du, at der sættes cookies. Læs mere om Niels Brocks privatlivspolitik og brug af cookies her

Økonomi - mød Victoria Brygger

Er du vild med økonomi og alle dets aspekter ligesom Victoria så læs med her. 

Victoria Brygger 2 JTP Økonomi.JPG

Hvad fik dig til at vælge Økonomi på JTP? 

Jeg valgte økonomi, fordi jeg gerne ville have International Økonomi og Virksomhedsøkonomi på A niveau, da jeg synes, det er nogle vigtige fag der indeholder en masse viden, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

Jeg valgte også JTP efter det åbent hus, jeg havde været til inden jeg ansøgte, hvor jeg synes stedet og lærerne virkede gode og eleverne virkede imødekommende og at de var glade for at går der. Beliggenheden havde også en stor betydning, da det ligger så tæt på metroen og dermed gør det nemt at komme både frem og tilbage til skole, som er lidt besværligt for mig, da jeg bor i Dragør.

Hvad er godt og anderledes ved at læse HHX på Niels Brock? 

På Niels Brock har man mange muligheder i form af alle de forskellige studieretninger og afdelinger vi har, jeg føler der er en retning for enhver, som har en interesse inden for handel.  

Ved du hvad du vil bruge økonomi til? 

Som det ser ud lige nu, ved jeg ikke 100% hvad jeg drømmer om at arbejde med og hvad jeg præcis skal efter 3g, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at arbejde i en virksomhed, hvor jeg kan bruge alt den viden, jeg har fået fra min uddannelse på Niels Brock.

Hvilke fag kan du bedst lide og hvorfor?

Jeg kan godt lide faget virksomhedsøkonomi, da jeg synes det er spændende, at vi både arbejder med virksomheder der allerede eksisterer, og at vi også selv opfinder vores egen virksomheder vi arbejder ud fra.

Jeg kan også godt lide at man får et indblik i hvordan og hvorfor virksomheder gør, som de gør, og hvordan man udarbejder f.eks. en årsopgørelse. Jeg er også utrolig glad for min Virksomhedsøkonomi lærer og det har også en betydning for faget. Et andet fag jeg også rigtigt godt kan lide er afsætning. 

Hvilke sjove traditioner og sociale aktiviteter er der på skolen?

Skolen i samarbejde med udvalgene har arrangeret, at vi har haft en masse fredagscafeer og fester. Så når man føler at man svømmer i afleveringer, så er det rart at man kan se frem til f.eks. en fest med sine venner.

Det er også til fredagscafeerne og festerne, at man møder de andre elever og hvor man kan få skabt et større netværk, så man også lærer nogle at kende fra de andre klasser.

På min skole er der idrætsdag og ro-regattaen, det er begge sjove dage, hvor man styrker sammenholdet i klassen på en ny måde (selvfølgelig er det sjovest, når man vinder over de andre klasser).

Jeg var tutor i starten af 2g og var derfor med til 1g´ernes introtur, som både var sjov og hyggelig. Det var fedt at lære nogle af de nye elever at kende, og at være med til at give dem en varm velkomst til skolen, så de fik en god start.

På vores studieturen var jeg i Bruxelles, som virkelig var en oplevelse og en tur hvor ens klasses sammenhold bliver stærkere og vi fik skabt en masse minder sammen.