Dorthe Heide - rektor på HHX Nørre Voldgade

Handelsgymnasiet Nørre Voldgade får en ny studieretning med titlen HHX Digital Business. Her fortæller rektor Dorthe Heide om hvorfor den studieretning er så relevant i en samfundsmæssig kontekst.

DortheHeide.jpg

Handelsgymnasiet Nørre Voldgade får en ny studieretning. Hvordan ser du samspillet i fagene på den nye HHX Digital Business? 

Der vil være et klart og tydeligt samspil mellem virksomhedsøkonomi og matematik, så eleverne vil få projekter, der handler om digitale forretningsmodeller, hvordan matematiske beregninger bruges til at udvikle nye forretningsmodeller og i forhold til at forstå algoritmers betydning for virksomhederne.

Hvorfor er studieretningen relevant i en samfundsmæssig kontekst? 

Der vil samtidig være et tæt samspil med de andre økonomiske fag, og som på andre HHX uddannelser, vil der være en række tværfaglige projekter, som inddrager mange af fagene. Vi arbejder med både mikro og makro økonomi (i samfundsfag og International Økonomi), så derfor er fagene relevante. I en samfundsmæssig kontekst. Eleverne lærer at forstå den verden, vi befinder os i og hvordan den fungerer.

Hvilke kompetencer giver den og hvad vil man kunne læse efterfølgende? 

Man kan læse alt det, man normalt kan læse med en HHX bagefter. Dertil kommer, at Matematik på A niveau giver adgang til en lang række IT uddannelser på især ITU.