Mia Rina Nielsen - EUD Business detail

Mød Mia Rina Nielsen, der læser EUD Business detail. Mia er elev hos Imerco og drømmer om en lederstilling inden for butiksbranchen.

Hvorfor valgte du EUD Business på Niels Brock?
Det var den hurtigste vej til at få en butiksuddannelse. Desuden åbner uddannelsen op for rigtig mange nye jobmuligheder, og giver mig muligheden for at kunne arbejde mig op ad inden for faget.

Kan du opfordre andre til at tage en EUD og hvorfor?
Jeg kan godt opfordre andre til at tage en EUD. Det er en hurtig vej til erhvervslivet, hvilket er en kæmpe fordel, hvis man er skoletræt.

Beskriv kort, hvad der er godt/anderledes ved et typisk undervisningsforløb på Niels Brock?
På Niels Brock arbejder man rigtig meget i grupper, hvilket gør, at uddannelsen er utrolig virkelighedsnær. I erhvervslivet arbejder man også sammen på kryds og tværs af arbejdspladsen, og man skal være god til at tale med kunderne. Vi har specielt mange fremlæggelser, hvilket er med til at forbedre vores taleevner, og så får vi hurtigt feedback, der gør, at vi kan forbedre os.   

Mia Rina Nielsen2.jpeg

Kan du fremhæve hvorfor du er særligt glad for at læse en EUD? 
Lærerne er super gode og hjælpsomme, og de har alle sammen mange års praktisk erfaring i det, de underviser i. Niels Brock er generelt bare en god skole og miljøet på skolen er behageligt at omgås i.

Hvad er styrken ved at kombinere skole og praktik?
Det er rigtig godt, at man kun skal gå i skole i 1 år inden, man kommer i praktik. Det gør, at man ikke bliver skoletræt, og samtidig så bliver man rigtig godt klædt på til det arbejdsliv, man er på vej mod. 

Hvad vil du bruge uddannelsen til?
Mit mål med uddannelsen er at fortsætte inden for faget og forhåbentligt en dag arbejde mig op ad til en lederstilling. Jeg føler, at uddannelsen har givet mig de kompetencer, der skal til, for at dette kan opnås.

Mia Rina Nielsen3.jpeg