GSK Online

På Niels Brock tilbyder vi gymnasiale suppleringskurser (GSK) online, der gør det muligt at tage et bestemt fag på det niveau, der er nødvendigt for at du kan søge optagelse på ønskestudiet. GSK er for dig, der har en afsluttet gymnasial uddannelse. Se udvalget af online GSK suppleringskurser herunder.

NielsBrock_2018-01-1810797.jpg

Om GSK

GSK er løsningen, hvis du har brug for at forbedre karakteren i et gennemført fag eller tage et fag på et højere niveau for at opfylde kravene til optagelse på ønskeuddannelsen. For at blive optaget på et suppleringsfag skal du have en afsluttet gymnasial eksamen. Du kan søge ind, hvis du har f.eks. STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU eller en afsluttet erhvervsuddannelse med 1 fag på c-niveau. Undervisningen på GSK er gratis, hvis du begynder dit suppleringskursus senest den 1. oktober 2 år efter, den adgangsgivende eksamen er afsluttet.

Praktiske oplysninger

GSK suppleringsfag foregår enten på Niels Brock i København eller online. Vælger du GSK online, er der tale om en flexordning med en blanding af online fjernundervisning og undervisning hos Niels Brock i København. Konkret skal du møde på skolen fire aftener i løbet af suppleringskurset. GSK online giver dig maksimal fleksibilitet og præcis samme undervisningsindhold og antal obligatoriske hjemmeopgaver som på suppleringsfag med traditionel undervisning i Niels Brocks lokaler i København.

På Niels Brock kan du vælge mellem følgende suppleringsfag:

Matematik C (løft fra 0 til C)

Matematik B (løft fra C til B)

Matematik A (løft fra B til A)

Virksomhedsøkonomi B (løft fra Erhvervsøkonomi C til Virksomhedsøkonomi  B)

Engelsk A (løft fra B til A)

Spansk A (løft fra B til A)

 

SOMMERKURSER:

Dansk A (løft fra B til A)

Tysk B (løft fra C til B)

Alle, der har en gymnasial uddannelse og mangler et fag eller et niveau, eller som skal forbedre sine karakterer for at blive optaget på en konkret videregående uddannelse, kan søge.

SU

Bemærk at GSK onlinekurser ikke er SU-berettigede. Hvjs du leder efter et SU-berettiget GSK kursus, skal du kigge på vores GSK kurser som udbydes på Nørre Voldgade 34. Du kan søge SU til suppleringsfag, hvis du læser minimum 16 timer om ugen. På Niels Brock afholder vi lektioner af 45 minutters varighed. 

Ungdomskort 

Du kan få ungdomskort i den periode, du er indskrevet på GSK, det vil sige den periode, du er godkendt til SU. Vær opmærksom på, at hvis du bliver sent indskrevet på et kortvarigt suppleringskursus, kan det være svært at nå at få et ungdomskort, fordi der er ca. 14 dages leveringstid, og fordi kortet ikke kan være på mindre end 30 dage. 

 

Vi holder løbende informationsmøder om GSK til dig, der har tilmeldt dig eller overvejer at tilmelde dig gymnasiale suppleringskurser på Niels Brock. Her kan du få afklaret eventuelle spørgsmål. Næste dato vil fremgå her på siden. 

Kontakt

JudithThomsen.jpg
Judith Thomsen Studievejleder

Telefon: 33 41 91 00 E-mail: jut@brock.dk