Kontoruddannelsen

Når du bliver kontorelev, går du i gang med den praktiske del af din uddannelse, hvor du i to år er i lære som lønnet elev i en virksomhed eller organisation. På Niels Brock udbyder vi specialerne Administration, Offentlig administration, Lønadministration og Økonomi.

Sidens indhold

Til dig, der vil have en sikker vej til mange jobmuligheder

Kontoruddannelsen er et oplagt valg til dig, der ønsker en alsidig karriere med mange jobmuligheder. Uddannelsen giver dig blandt andet kompetencer inden for administration, økonomi, kommunikation og IT. Det gør dig til en værdifuld medarbejder i både private virksomheder og offentlige organisationer. 

Uanset hvor du skal i lære, kommer du som kontorelev til at arbejde sammen med erfarne fagfolk. På din læreplads får du mulighed for at lære af dygtige kollegaer, mens du får praktisk erfaring med virksomhedens eller organisationens daglige drift og kontoropgaver.

Dit forløb som kontorelev er præget af personlig og faglig udvikling, da du lærer at løse forskellige arbejdsopgaver og møder udfordringer i dagligdagen. Her vil du opleve, at en vigtig del af arbejdet består af kontakt med andre. Erfaringerne styrker din faglighed og din evne til at arbejde selvstændigt og i teams. 

Som kontoruddannet bliver du godt klædt på til en karriere, hvor du får jobsikkerhed og spændende udviklingsmuligheder. Når du er faglært, kan du få arbejde inden for dit fagområde i private virksomheder eller i kommuner, ministerier og styrelser.

Lokation
EUX-Gymnasiet

Uddannelse og varighed
Hovedforløb – 2 år (8 skoleuger)

Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år

Fordele ved Kontoruddannelsen

Få løn for at lære af erfarne fagfolk

Som kontorelev kombinerer du teoretisk viden med praktisk erfaring. Gennem din elevtid får du indgående kendskab til virksomhedens eller organisationens daglige drift, og du lærer at håndtere reelle kontoropgaver, der er afgørende for virksomhedens eller organisationens succes.

Styrk din personlige og professionelle udvikling

Under uddannelsen udvikler du både dine faglige og personlige kompetencer. Du lærer at organisere opgaver, tage ansvar og arbejde selvstændigt og i teams. Gennem den praktiske erfaring styrker du dine evner til at samarbejde og kommunikere effektivt, så du er rustet til fremtidige udfordringer – og til at udvikle din karriere.

Bliv klar til at arbejde eller at læse videre

Din kontoruddannelse giver dig et stærkt udgangspunkt, hvis du vil søge job eller ønsker at specialisere dig yderligere. Med en solid grundviden kan du vælge at læse videre inden for områder som økonomi, ledelse, HR eller IT.

Uddan dig og bliv en værdifuld medarbejder

Kontormedarbejdere er essentielle for driften på stort set alle arbejdspladser, og der er altid efterspørgsel efter kvalificerede kontorarbejdere. Uanset om økonomien går op eller ned, vil virksomheder eller organisationer have behov for dygtige medarbejdere, der kan sikre den daglige drift, administrere ressourcer og sørge for, at processerne kører smidigt. Stabiliteten i jobmulighederne betyder, at en kontoruddannelse kan give dig en sikker karrierevej.

Flere nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os