Salgsassistent

Salgsassistentuddannelsen er for dig, der elsker at være i daglig kontakt med mennesker, give dem gode oplevelser og hjælpe dem med at finde det helt rigtige produkt. Den er også for dig, der gerne vil være købmand og lave en god forretning – eller måske drømmer om at åbne din egen butik. Uddannelsen er udbudt uden profil og med profilerne Tekstil og Optik.

Bliv salgsassistent med eller uden profil

Salgsassistentuddannelsen tager to år, hvor du er i lære i en butik sideløbende med et skoleforløb. Skoleforløbet består af seks ugers basisfag og to ugers eventuel supplerende specialisering inden for profilerne Tekstil eller Optik. Hvert forløb varer tre uger i et blended forløb mellem skole og butik.

Hvert skoleophold er på tre uger og består af to ugers basisfag og et valgfag. På et skoleophold er du væk fra butikken i en uge ad gangen. Efter hver skoleuge skal du løse skolerelaterede opgaver i butikken, som svarer til de resterende to ugers skoleforløb.

Hvis du har profilfag, er du væk fra butikken i to uger. Basisfagene dækker over temaerne 'Salg' og 'Butiksdrift'. I profilfagene Tekstik eller Optik bliver du undervist i produktkendskab.

Som salgsassistent med speciale vil du kunne fortsætte som butiksassistent, mellemleder, butikschef eller starte egen butik.

Du kan også tage den 1-årige videreuddannelse som Retail Manager.

Uddannelse og varighed
Hovedforløb – 2 år (6 skoleuger)

Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år

Som Salgsassistent får du kompetencer inden for:

  • Indledende butikskoncept og drift: Du lærer om butikkens koncept, forbrugertrends, indretning og præsentation af varer. Vi berører emner som kommunikation, personligt salg i butikken, konflikthåndtering, forbrugerforhold og kundetyper.

  • Salg: Du træner kommunikation, personligt salg og konflikthåndtering. Du får viden om kundetyper, købemotiver og gennemgår salgssituationer fra start til slut. Øvelser som rollespil styrker dine praktiske færdigheder.

  • Butiksdrift: Du lærer om indkøb, lagerstyring, økonomi og regnskab – herunder status og svind samt omkostninger, budgettering og analyse.

  • Markedsføring og -analyse: Du analyserer konkurrenter og kunder samt planlægger og evaluerer markedsføringsaktiviteter. Her arbejder du med både reklamer, medieindkøb og opfølgning på, hvordan markedsføringen af butikken virkede.

Skoleforløbet på Salgsassistent

Som detailelev med speciale som Salgsassistent skal du i perioder tilbage på skolen til undervisning og opgaveaflevering, mens du er i lære.

Skoledelen består af seks ugers obligatoriske fag og to uger supplerende specialisering inden for for eksempel tekstil, optik eller andre profilfag fordelt over to år. Du har fire obligatoriske fag. Hvert forløb varer tre uger i et blended forløb mellem skole og butik.

Antallet af skoleuger bliver afgjort af din alder og en eventuel realkompetencevurdering

Du afslutter dit skoleophold med en fagprøve.

Du kan nedenfor se dine obligatoriske fag og valgfag. 

Obligatoriske fag

Salg
10 dage

6 uger uden profil
8 uger med profil i Tekstil eller Optik

Valgfag*

Personligt salg
5 dage

Visuel merchandise
5 dage

Præsentationsteknik
5 dage

Mulighed for yderligere at vælge op til to valgfag

Læs mere om valgfagene.

* Antallet af valgfag du kan tage, afhænger af din baggrund og erfaring. Er du interesseret i at tage ekstra valgfag under din uddannelse, har du mulighed for at tage valgfag som erhvervsrettet påbygning.

Få mere ansvar i butikken som Retail Manager

Når du har afsluttet din uddannelse som salgsassistent, kan du videreuddanne dig til Retail Manager.

Uddannelsen varer et år og er til dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer inden for retail og har ambitioner om en lederstilling i detailhandlen.

Læs mere om Retail Manager-uddannelsen. 

Find valgfag, der styrker dig og din læreplads

På Niels Brock har du mulighed for at vælge mange interessante valgfag, der er relevante for de arbejdsopgaver, du har på din læreplads – eller for de områder, du vil beskæftige dig med i fremtiden. Du vælger dine valgfag i samarbejde med din læreplads.

Se alle vores valgfag

Til virksomheder

Vil din virksomhed være læreplads for en elev?

Vores Lærepladsservice hjælper dig med at rekruttere en elev til din virksomhed og giver også gerne gode råd til, hvordan du bygger et godt uddannelsesforløb for eleven.

Læs mere

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os