Business Elite
Business Elite er for dig, der interesserer dig for handel, økonomi, sprog og samfundsforhold – og som er topmotiveret og gerne vil gøre en ekstra indsats for at nå dine mål. Her kan du udfordre dig selv med fem eller seks fag på A-niveau og få undervisning i samarbejde med virksomheder og universiteter.
Til dig, der elsker at blive fagligt udfordret
Business Elite er et godt springbræt til videregående studier på Københavns Universitet, CBS og udenlandske uddannelsesinstitutioner som London School of Economics, MIT og Harvard University.
Her kan du eksempelvis læse jura, økonomi, statskundskab eller humanistiske fag. Du har desuden gode muligheder for at blive trainee i internationale virksomheder.
Fordelen ved at have udfordret dig selv på Business Elite er, at studenter fra studieretningen ofte er godt rustet, både fagligt og socialt, til at starte på en videregående uddannelse.
På langt de fleste videregående uddannelser er læsemængden, arbejdsbyrden og eksamenspresset nemlig større end på en ungdomsuddannelse. Derfor er Business Elite en god mulighed for at forberede dig til næste skridt i uddannelsessystemet.
Lokation
Det Internationale Gymnasium
Uddannelse og varighed
HHX – 3 år
Adgangskrav og optagelse
Læs mere
Mød en elev og underviser fra Business Elite
Derfor skal du vælge Business Elite
Lær af dygtige undervisere på højt niveau
Glæd dig til undervisning på et højt niveau og lærere, der selv har international og merkantil erhvervserfaring. Vi stiller høje krav til dig – og derfor kommer du til at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil desuden opleve tæt kontakt til dine undervisere.
Få mulighed for faglig fordybelse
Hos os har du mulighed for at få op til 6 fag på A-niveau. Dermed kan du både udfordre dig selv og fordybe dig i fagene. Det giver dig også A-fags bonus på dit eksamensbevis.
Bliv klar til at læse videre på universitetet
Hvis du drømmer om at studere på Københavns Universitet, CBS, London School of Economics, MIT eller Harvard University, er Business Elite et godt springbræt til en videregående uddannelse.
Engagér dig i sociale og faglige fællesskaber
Det høje faglige niveau og det sociale fællesskab går hånd i hånd, og du vil møde klassekammerater, der vil det samme som dig. Her kan du vælge mange spændende Masterclasses eller følge individuelt tilrettelagte programmer på Akademiet for Talentfulde Unge og Forskerspirer-programmer.
Glæd dig også til Elevklubber, der dyrker alt fra bogklub til aktier og investeringer.
Kom på studietur til Nordeuropa
I 2. g tager vi på studietur til en nordeuropæisk by, hvor vi besøger spændende virksomheder og institutioner. Her får du en større forståelse for kultur og internationale forhold.


Sådan er Business Elite opbygget
Obligatoriske fag
Dansk A
Engelsk A
Afsætning B
Historie B
International økonomi B
Matematik B
Virksomhedsøkonomi B
Tysk/Fransk B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C
Erhvervscase
Studieretningsfag
Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A
Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)
Valgfag *
Tysk A eller Fransk A **
Matematik A
International økonomi A
Erhvervsjura B
Finansiering C
* Det er obligatorisk at vælge to valgfag, men du skal mindst vælge et ekstra A-fag.
** Undervisning i Tysk A/Fransk A (Fortsætter) foregår to eftermiddage om ugen i 3. g kl 16:00-17:40.
Studieretningsfag og valgfag
På Business Elite kan du have fem eller seks A-fag. Vælger du fem A-fag kan du gange dit fremtidige gennemsnit med 1,03, når du søger ind på en videregående uddannelse. Vælger du seks A-fag, kan du gange det med 1,06.
Du får et relevant indblik i virksomhedsdrift og bliver klædt på til en videregående uddannelse herhjemme eller i udlandet.
Undervisningsforløbet
Som elev på Business Elite er du typisk detaljeorienteret, men også nysgerrig efter at vide mere om den større sammenhæng. Derfor har Business Elite-klasserne ekstra meget supplerende stof sammenlignet med almindelige klasser.
Vi giver desuden plads til udviklingen af dine unikke kompetencer og sørger for, at de bidrager til fællesskabet i klassen på den bedst mulige måde.
Se flere studieretninger, der måske er noget for dig
Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge?
På Niels Brocks fire HHX-gymnasier kan du vælge mellem 16 forskellige studieretninger. Nogle har fokus på IT og marketing, business eller økonomi, andre har fokus på kultur, innovation eller projektledelse. Du kan være sikker på, at der er en retning for dig.
Find din studieretningFlere nyttige informationer

Til elever og forældre
Her har vi samlet de vigtigste informationer til dig, der overvejer at søge ind, eller allerede går, på et af vores HHX-gymnasier. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du søger ind på vores HHX-gymnasier, og hvad det indebærer at tage en ungdomsuddannelse hos os.Læs mere
Adgangskrav og optagelse
For at kunne starte på et af Niels Brocks HHX-gymnasier skal du have afsluttet en 9. eller 10. klasses eksamen. Nogle uddannelsesretninger har særlige optagelseskrav. Hvis du er under 18 år, skal en af dine forældre underskrive din ansøgning digitalt inden fristen. Her kan du blive klogere på adgangskrav og optagelse.Læs mereHar du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Det Internationale Gymnasium, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.
På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.
Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om HHX".