Business, Finans & Matematik

Har du lyst til at arbejde med tal og økonomi, og er du nysgerrig på investering, optimering og analyser i mange udformninger, så er denne studieretning relevant for dig. Her får du mulighed for at samarbejde med eksterne virksomheder inden for den finansielle sektor som for eksempel PwC, der er et stort internationalt konsulent- og revisionshus.

Sidens indhold

Til dig, der vil skabe løsninger med din flair for tal

Denne studieretning er til dig, der er skarp til tal og er nysgerrig på virksomhedsøkonomi. Med din forståelse af økonomi og matematik bliver du klædt godt på til fremtiden. 

Du lærer at forstå og analysere finansielle nøgletal, regnskaber og finansielle strategier for virksomheder, hvor du skal forholde dig til styrker og svagheder.

Gennem din gymnasietid kommer du til at arbejde med rigtige virksomheder og deres problemstillinger, hvor dine studieretningsfag supplerer hinanden.

I det private erhvervsliv er der stor efterspørgsel på medarbejdere, der er stærke i økonomi, finansiering og matematik. På Business, Finans & Matematik får du styrket dine kompetencer i netop de fag.

Lokation
Handelsgymnasiet JTP

Uddannelse og varighed
HHX – 3 år

Adgangskrav og optagelse
Læs mere

Mød en elev og underviser fra Business, Finans & Matematik

Derfor skal du vælge Business, Finans & Matematik

Forbind dine interesser for tal

Her kan du kombinere din interesse for matematik, økonomi og finansiering i en klasse, hvor dine kammerater også synes, det er spændende at arbejde med tal. Du kommer til at arbejde med risikostyring og får indsigt i investering i værdipapirer samt analyser i mange udformninger. Finansielle nøgletal, regnskaber og finansiel strategi for virksomheder bliver dine nye buzzwords.

Oplev en faglig og personlig udvikling

Studieretningen bidrager til din faglige og almene dannelse, hvor du blandt andet får viden om, hvordan økonomien i et land og en region fungerer. Du vil også få indsigt i, hvordan du som forbruger bliver påvirket af virksomheder, og hvor du kan bruge denne viden til at være en mere bevidst forbruger – for eksempel i forhold til at træffe mere bæredygtige valg.

Bliv klar til at læse videre på universitetet

Der er et utal af jobs, hvor matematik i samspil med de økonomiske fag har en central rolle i forhold til at skabe vækst. Videregående uddannelser inden for økonomi på CBS og KU er en oplagt mulighed, hvor Matematik A stemmer godt overens med økonomi. Vi har også en del elever, som tager en videregående uddannelse i samarbejde med et revisionsfirma efter endt HHX-eksamen.

Engagér dig i faglige og sociale fællesskaber

Vi har adskillige faglige og sociale fællesskaber, som blandt andet opstår gennem virksomhedsoplæg, besøg ud af huset, konkurrencer og aktiviteter på tværs af årgangene. Du vil deltage i Børsens aktiespil, har forløb med PwC og arbejder dybdegående med aktuelle cases fra den virkelige verden.

Kom på studietur til Frankfurt og Strasbourg

Studieturen går til Frankfurt, hvor vi besøger den Europæiske Centralbank og får indsigt i, hvordan den påvirker dansk økonomi. Vi kommer også forbi Strasbourg, hvor Europa-Parlamentet opholder sig i noget af tiden. Begge er vigtige institutioner for din forståelse af verden omkring os. Turene bidrager i høj grad også til dybere og stærkere venskaber på studieretningen.

Sådan er Business, Finans & Matematik opbygget

Obligatoriske fag

Dansk A
Engelsk A
Afsætning B
Historie B
International økonomi B
Matematik B
Virksomhedsøkonomi B
Tysk/Fransk B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C
Erhvervscase

Studieretningsfag

Matematik A 
Virksomhedsøkonomi A

Fremmedsprog

Tysk B eller Fransk B (fortsættersprog)

Valgfag

2. år
Finansiering C (obligatorisk)

3. år
Afsætning A
Tysk A
Erhvervsjura B
Finansiering B

Studieretningsfag og valgfag

Studieretningen har ud over de obligatoriske fag på handelsgymnasiet særligt fokus på studieretningsfagene Matematik A og Virksomhedsøkonomi A. Desuden har du Finansiering C på 2. år.

På 3. år skal du vælge mellem enten Erhvervsjura B, Finansiering B eller Tysk A.

Undervisningsforløbet

Du har fire obligatoriske A-fag. 

Hvis du vælger Tysk A, har du fem A-fag og kan gange dit gennemsnit med 1,03, når du bliver student.

Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge?

På Niels Brocks fire HHX-gymnasier kan du vælge mellem 16 forskellige studieretninger. Nogle har fokus på IT og marketing, business eller økonomi, andre har fokus på kultur, innovation eller projektledelse. Du kan være sikker på, at der er en retning for dig.

Find din studieretning

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Handelsgymnasiet JTP, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere. 

På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.

Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om HHX".

Kontakt os