Projektleder+
Projektleder+ er Innovationsgymnasiets nyeste studieretning. Ligesom på studieretningen Projektleder får du viden om og værktøjer til, hvordan du kan drive projekter i mål fra idé til færdigt resultat. Til gengæld får du her Matematik på A-niveau, og dermed øger du dine muligheder for at læse videre efter gymnasiet. Hvis du tænker logisk og synes, at matematik er sjovt, er Projektleder+ den helt rette studieretning for dig.
Til dig, der tænker logisk og elsker matematik
Når kreative idéer skal føres ud i livet, kræver det en god projektleder. Projektledelse er ikke et fag, men en måde at arbejde på, som gennemsyrer alle fag og aktiviteter i de tre år, du går i gymnasiet.
Du bliver derfor ikke kun klædt på til at starte på en videregående uddannelse. Du får også vigtige kompetencer med, som gavner dig selv og dine fremtidige arbejdsgivere.
I løbet af din gymnasietid bliver du en del af et 3-årigt Masterclass-forløb, hvor du bliver introduceret til forskellige projektledelsesværktøjer, kommer på virksomhedsbesøg og arbejder med cases tæt på erhvervslivet.
Du får mulighed for at planlægge idrætsdage, events og velgørende arrangementer på skolen, så du lærer at omsætte teori til praksis. Dette giver dig erfaring med at organisere og samarbejde – og udvikler dine kompetencer inden for ledelse.
På Projektleder+ får du International økonomi og Matematik på A-niveau.
I International økonomi er arbejdsformen projektorienteret, og du får derfor rig mulighed for at udvikle dine projektlederkundskaber i en faglig kontekst, hvor du lærer at arbejde i dybden og gå metodisk og analytisk til værks.
Matematik på A-niveau giver dig adgang til mange videregående uddannelser, og du får de bedste forudsætninger for at udvikle en stærk økonomisk, metodisk og samfundsvidenskabelig forståelse i løbet af din gymnasietid.
Du bliver klædt på i fagene og på projektlederværksteder, så du er godt rustet til at læse videre. Uanset hvilken videregående uddannelse du vælger, er projektlederuddannelsen brugbar i dit fremtidige arbejdsliv.
Mød en elev og underviser fra Projektleder+
Derfor skal du vælge Projektleder+
Lær kompetencer og færdigheder, der altid er aktuelle
Få praktisk erfaring og bliv en effektiv projektleder
Bliv klar til at læse videre på universitetet
Engagér dig i det sociale fællesskab
Kom på studietur i 2. g
Sådan er Projektleder+ opbygget
Obligatoriske fag
Studieretningsfag
Fremmedsprog*
Valgfag
Studieretningsfag og valgfag
På Projektleder+ er dine hovedfag International økonomi og Matematik. De økonomiske fag bliver dit stærke fundament til at forstå, hvordan virksomhederne løber rundt, og projektlederredskaberne gør dig i stand til at lede og styre projekter.
Du kan vælge mellem to valgfagspakker. Valgfaget Afsætning A giver dig en særlig kommerciel forståelse, mens valgfaget Samfundsfag B giver dig en god forståelse af, hvordan det politiske system og dets processer virker og kan påvirkes.
Begge valgfagspakker gør dig i stand til at vurdere, hvilke spørgsmål, der er vigtige at stille, til at vurdere sammenhænge og til at diskutere dynamikkerne på et globalt marked.
På Projektleder+ har du desuden mulighed for at vælge mellem spændende valgfag på C-niveau som for eksempel Psykologi, Markedskommunikation, Mediefag, Filosofi, Innovation og Retorik.
Undervisningsforløbet
Undervisningen er virkelighedsnær og rettet mod organisationer og erhvervsliv. Du kommer til at arbejde med projektledelse i virkelighedsnære kontekster, hvor du skal forholde dig til konkrete cases.
Projektleder+ er et 3-årigt Masterclass-forløb, hvor du undervejs bliver introduceret til mange forskellige projektværktøjer. Du vil opleve, at disciplinen projektledelse gennemsyrer mange aktiviteter i og uden for fagene.
I projektlederpraktikken i 3. g får du hands-on erfaring med projektledelse i en konkret virksomhed eller organisation.
Se flere studieretninger, der måske er noget for dig
Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge?
På Niels Brocks fire HHX-gymnasier kan du vælge mellem 16 forskellige studieretninger. Nogle har fokus på IT og marketing, business eller økonomi, andre har fokus på kultur, innovation eller projektledelse. Du kan være sikker på, at der er en retning for dig.
Find din studieretningHar du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Innovationsgymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.
På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.
Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om HHX".