International profil i Administration

Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? På Niels Brocks kontorspeciale på Administration, kan du komme i Oplæring i udlandet (OPU). Her er du i lære i en virksomhed i udlandet, mens du er tilknyttet den 2-årige uddannelse på Niels Brock. Du skal derfor have de obligatoriske fag på Administration som fjernundervisning.

Bliv oplært i udlandet med OPU-ordningen

Mens du er under den 2-årige uddannelse på Niels Brock, arbejder du som trainee i en udenlandsk virksomhed i en periode, hvor du får styrket din faglige og personlige udvikling.

De obligatoriske fag skal du tage online. Niels Brock har mange års erfaring med onlineuddannelser, og du du har mulighed at tilrettelægge dit skoleforløb, så det er fleksibelt.

Når du er i oplæring i udlandet, får du værdifuld erfaring, styrker dine sprogfærdigheder og opbygger et stærkt internationalt netværk.

Det skiller dig ud på arbejdsmarkedet, da du får erfaring med at arbejde i et multikulturelt miljø og bliver mere omstillingsparat og selvstændig. Det er en unik chance for at løfte din faglighed til et nyt niveau – og du får tilmed en oplevelse for livet.

Vi tilbyder dig løbende støtte og sparring med dine onlineopgaver og sætter dig i forbindelse med andre elever, der ligesom dig er i lære i en virksomhed i udlandet.

Fordelene ved at blive oplært i udlandet

International erfaring: Du får praktisk indsigt i, hvordan administration fungerer i en global kontekst, og det gør dig attraktiv for fremtidige arbejdsgivere.

Forbedrede sprogkundskaber: Ved at arbejde i udlandet forbedrer du dine sproglige kompetencer – både i forretningssammenhænge og dagligdags kommunikation.

Kulturel forståelse: Du lærer at arbejde i et multikulturelt miljø, og det giver dig en bedre forståelse af forskellige arbejdskulturer, som gør dig mere fleksibel og omstillingsparat.

Udvidet netværk: Du opbygger et globalt netværk af kolleger og professionelle kontakter, der kan åbne døre til fremtidige karrieremuligheder.

Personlig udvikling: At arbejde i et nyt land styrker din selvtillid, selvstændighed og evne til at håndtere udfordringer. Det er uvurderlige egenskaber – både personligt og professionelt.

Praktiske oplysninger

Hvad er OPU, og hvordan kan det gavne dig?

Med OPU-ordningen kan du som elev vælge mellem to spændende muligheder: 

  • Tag hele din oplæring i en udenlandsk virksomhed, eller
  • Kombinér den med en dansk læreplads, som udstationerer dig i udlandet.

Det faglige niveau skal være på samme niveau som det, du ville få i en dansk virksomhed. Tager du afsted på OPU-ordningen, bliver din læretid i udlandet meritgivende som en del af din danske uddannelse.

Hvor længe varer et OPU-ophold?

Hvis du er EUX- eller HHX-elev, skal dit oplæringsophold i udlandet vare mindst tre måneder og maskimalt to år. Mange vælger et års udstationering i udlandet og et års oplæring i Danmark, men der er også mulighed for at tage hele perioden på to år i udlandet efter aftale med den udenlandske virksomhed.

Hvordan foregår et skoleophold på OPU?

Mens du er i oplæring i udlandet, skal du deltage i kortere online skoleophold. Det starter med en obligatorisk online workshop med en underviser, og derefter har du fire uger til at gennemføre fire skoledage, som du kan tilpasse din kalender. Du vil få løbende vejledning og sparring, så du altid er godt på vej. Vores fagpakke består af både obligatoriske fag og valgfag, som er til at styrke dine kompetencer.

Her er et overblik over de planlagte fag med forbehold for ændringer:

  • September: Virksomhedskommunikation
  • December: Logistik (valgfag)
  • Marts: Datahåndtering
  • April: Optimering (obligatorisk)

Har du andre fagønsker, kan vi muligvis tilbyde andre fag. Kontakt Hovedforløbet.

Uddannelsesbevis fra OPU

Når uddannelsen er gennemført modtager du et dansk uddannelsesbevis. Du får et karakterbevis for hvert fag. Tager du ikke hele uddannelsen i udlandet, kan du færdiggøre den i en virksomhed i Danmark.

Efter afsluttet fagprøve får du et European Business Baccalureate Diploma (EBBD). Det er et bevis på, at din uddannelse er højt anerkendt i hele EU.

Læs mere om European Business Baccalaureate Diploma.

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Administration

Henvendelser om uddannelsesforløb, tilmeldinger og uddannelsesbevis.

Åbningstider

  • Mandag: kl 7:45-15:30
  • Tirsdag: kl 7:45-15:30
  • Onsdag: kl 7:45-15:30
  • Torsdag: kl 7:45-15:30
  • Fredag: kl. 7:45-14:00

Ferie- og lukkedage

Telefon33 41 91 68

Emailhovedforloeb@nielsbrock.dk