Lønadministration
På Kontoruddannelsen med speciale i Lønadministration uddanner du dig til at være administrativ lønspecialist. På Lønadministration kombinerer vi data, optimering, kommunikation, jura og økonomi og skaber dygtige, afklarede elever, der er klar til at varetage vigtige lønadministrative opgaver i både det offentlige og private erhvervsliv.
Bliv kontorelev med speciale i Lønadministration
På Lønadministration kobler vi teori og praksis, så du bliver klar til fremtidens digitale arbejdsmarked. Fagene er tilrettelagt, så du i løbet af to år uddanner sig til lønspecialist.
Mange virksomheder efterspørger i stigende grad lønkonsulenter eller ”payroll officers”. På specialerne Økonomi og Administration er det derfor muligt at uddanne sig til lønkonsulent.
Uddannelsen på specialet Økonomi retter sig mod elever, der bliver oplært i en økonomiafdeling, hvor der i høj grad også er fokus på afstemning og lønbehandling for eksterne virksomheder.
Uddannelsen på specialet Administration retter sig mod elever, der bliver oplært i en HR- eller anden administrativ afdeling, hvor der i høj grad er fokus på håndtering af medarbejdernes ansættelsesforhold og løn.
Uddannelse og varighed
Kontoruddannelsen – 2 år (8 skoleuger)
Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år
Tilmelding til valgfag
Læs mere
På Lønadministration får du kompetencer inden for at:
- Sikre løn til rette tid med korrekt håndtering
- Optimere processer
- Overholde overenskomster, aftaler og lovgivning, når lønnen bliver håndteret
- Foretage refusionsansøgninger
- Arbejde med data og systemer og at sikre god kommunikation
- Afstemme skyldige lønposter
Skoleforløbet på Lønadministration
Som kontorelev med speciale i Lønadministration skal du i perioder tilbage på skolen til undervisning og opgaveaflevering, mens du er i lære.
Skoledelen varer som udgangspunkt fra 4 til 6 uger inklusiv valgfag fordelt over de to år, du er i lære. Antallet af skoleuger bliver afgjort af din alder og en eventuel realkompetencevurdering.
Du afslutter dit skoleophold med en fagprøve.
Du kan nedenfor se dine obligatoriske fag og valgfag under uddannelsen. Fagene afhænger af, om du er elev på specialet Administration eller Økonomi.
For specialet Administration
Der er fire ugers bundne specialefag, hvor de fleste er af én uges varighed:
- Projektadministration
- Virksomhedskommunikation
- Optimering og administrative processer
- Datahåndtering
Dertil er der fire ugers bundne valgfag:
- HR og personaleadministration
- Løn og lovgivning
- Økonomi-fagpakke
Herudover skal du tilvælge op til to ugers valgfag. Vi anbefaler særligt følgende valgfag:
- Bæredygtighed og ESG-rapportering
- Kvalitet og service
- Mundtlig kommunikation
For specialet Økonomi
Der er seks ugers bundne specialefag, som alle er af én uges varighed:
- Virksomhedsøkonomi
- Eksternt regnskab
- Løn og lovgivning
- HR og personaleadministration
- Datahåndtering
- Optimering og af administrative processer
Derudover skal du vælge valgfag af 2-4 ugers varighed*. Vi anbefaler følgende valgfagspakke:
- Bæredygtighed og ESG-rapportering
- Kvalitet og service
- Udvidet skriftlig kommunikation
- Projektstyring og økonomi
* Antallet af valgfag du kan tage afhænger af din baggrund og erfaring. Er du interesseret i at tage ekstra valgfag under din uddannelse, har du mulighed for at tage valgfag som erhvervsrettet påbygning.
Til virksomheder
Vil din virksomhed være lærested for en elev?
Vores Lærepladsservice hjælper dig med at rekruttere en elev til din virksomhed og giver også gerne gode råd til, hvordan du bygger et godt uddannelsesforløb for eleven.
Læs mereTilmelding til valgfag

Valgfag til Kontorspecialer
På Niels Brock udbyder vi valgfag inden for Administration, Lønadministration, Offentlig administration og Økonomi.Se valgfagHar du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad Hovedforløbet er, hvordan du tilmelder dig et fag som erhvervsrettet påbygning eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om Hovedforløbet".