Det Internationale Gymnasium

Har du store ambitioner, drive og globalt udsyn? Det Internationale Gymnasium (DIG) er for dig, der vil blive dygtig inden for international business, og som vil udfordre dig selv på et ekstrahøjt fagligt niveau. Her kan du vælge Elitelinjer, Business & International Culture (BIC), eller som den eneste studieretning i Danmark få undervisning på engelsk på International Business Baccalaureate (IBB) og IBB Shipping.

Sidens indhold

Tag dine faglige ambitioner til næste niveau

På Det Internationale Gymnasium (DIG) gør vi os umage med at være Danmarks mest internationale ungdomsuddannelse, hvor alle har mulighed for at blive udfordret. Derfor udbyder vi op til seks fag på A-niveau.

Globale temaer og samarbejde med udenlandske partnerskoler er den røde tråd gennem vores studieretninger, der alle har fokus på international business.

På vores største linje, International Business Baccalaureate (IBB), foregår al undervisning på engelsk – med undtagelse af dansk og 2. fremmedsprog. Du kan tone uddannelsen med IBB Shipping, der har særligt fokus på internationale forhold i shippingbranchen. 

På vores tre Elitelinjer og BIC kan du udfordre dig selv på et ekstrahøjt fagligt niveau, og her kan du blandt andet deltage i Akademiet for Talentfulde Unge, Akademiet for Samfundsengagerede Unge og Forskerspirer.

Hvert år arrangerer vi samarbejdsprojekter med vores europæiske partnerskoler som for eksempel Global Days, og vores elever deltager også i Erasmus-projekter. 

Alt dette kan du opleve som elev på DIG.

"På Det Internationale Gymnasium adskiller vi os med et ekstrahøjt fagligt niveau, stor rejseaktivitet og de globale temaer, der løber som en rød tråd gennem undervisningen. Du bliver tilbudt en bred vifte af interessante faglige udfordringer som masterclasses, work placement og sprogdiplombevis på tysk eller fransk. Alt sammen med øje for at gøre dig klar til at begå dig internationalt i fremtiden.

Hos os bliver du en del af et stærkt socialt og internationalt fællesskab."

Peter Bang-Sudergaard

Rektor på Det Internationale Gymnasium

Din hverdag på Det Internationale Gymnasium

Du vil blive en del af et godt fagligt og socialt fællesskab med aktive elev- og festudvalg, der hyppigt sætter gang i nye initiativer, arrangementer og fester.

Her kan du høre vores elever fortælle om studielivet på Det Internationale Gymnasium.

Bliv elev for en dag på Det Internationale Gymnasium

Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå på Det Internationale Gymnasium? Så kan du tilmelde dig besøgsdag, hvor du som elev for en dag følger en hel skoledag på skolen.

Tilmeld dig besøgsdag

Sådan er studieretningerne opbygget

Hos os har du mulighed for at vælge op til seks A-fag. Du får en række obligatoriske fag som Afsætning, International økonomi og Matematik.

Du kan vælge mellem fortsætterfremmedsprogene Tysk og Fransk, som du kan løfte fra B-niveau til A-niveau, og du kan også tage Spansk og Kinesisk på A-niveau.

Business Elite

Studieretningsfag
Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)

Valgfag *
Tysk A / Fransk A
Matematik A
International økonomi A
Erhvervsjura B
Finansiering C

Business & Science Elite

Studieretningsfag
Matematik A
Virksomhedsøkonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)

Obligatorisk valgfag
Kemi B og / eller Fysik B

Valgfag **
International økonomi A
Tysk A / Fransk A

Business & Economics Elite

Studieretningsfag
International økonomi A
Virksomhedsøkonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)

Obligatorisk valgfag
Samfundsfag A

Valgfag **
Matematik A
Tysk A / Fransk A

* Det er obligatorisk at vælge to valgfag, men du skal mindst vælge et ekstra A-fag.
** Det er frivilligt at vælge et ekstra valgfag.

International Business Baccalaureate (IBB) *engelsksproget*

Studieretningsfag
Afsætning A
International økonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)
eller
Spansk A / Kinesisk A (begyndersprog)

Obligatorisk valgfag
Kulturforståelse C

Valgfag for Tysk B / Fransk B*
Matematik A
Virksomhedsøkonomi A
Tysk A / Fransk A

Valgfag for Spansk A / Kinesisk A**
Matematik A***

IBB Shipping *engelsksproget*

Studieretningsfag
Afsætning A
International økonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)
eller
Spansk A / Kinesisk A (begyndersprog)

Obligatorisk valgfag
Kulturforståelse C

Valgfag for Tysk B / Fransk B*
Matematik A
Virksomhedsøkonomi A
Tysk A / Fransk A

Valgfag for Spansk A / Kinesisk A**
Matematik A***

Business & International Culture (BIC)

Studieretningsfag
Afsætning A
International økonomi A

Fremmedsprog
Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)
eller
Spansk A / Kinesisk A (begyndersprog)

Obligatorisk valgfag
Kulturforståelse C

Valgfag for Tysk B / Fransk B *
Tysk A / Fransk A
Matematik A
Kutturforståelse B
Samfundsfag B

Valgfag for Spansk A / Kinesisk A **
Matematik A ***

 

*Det er obligatorisk at vælge et ekstra valgfag.
** Det er frivilligt at vælge et ekstra valgfag.
*** Matematik A i 3. g foregår to eftermiddage om ugen kl. 16:00-17:40. Undervisningssproget er på dansk.

Bemærk, at der på Business Elite, Business & Economics Elite, Business & Science Elite og IBB Shipping er særlige optagelseskrav, da studieretningerne er godkendt som særlige faglige profiler eller med forrang.

Sprogcertificeringer på DIG

På Det Internationale Gymnasium går vi meget op i dit 2. fremmedsprog. Derfor har vi forskellige muligheder og tilbud, som er frivillige, og som finder sted udover det almindelige skema. 

Tysk
I samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Industri udvikler vi fortsat muligheder for støtte til kompetencecamps i tysksprogede områder. 

Dertil udbyder vi i samarbejde med det tyske kulturministerium hvert år det anerkendte tyske erhvervssprogdiplom DSD-I-PRO, så du i 2. eller 3. g kan tilføje et ekstra certifikat til dit CV.

Fransk
Ligeledes kan du også gennemføre sprogdiplom i fransk på 2. år i samarbejde med Institut Francais, som også bliver afsluttet med et certifikat.

Spansk
Hvis du vælger spansk, kan du bruge dine praktikuger i 3. g på at tage på sprogskoleophold. På DIG har vi et tæt samarbejde med den spanske sprogskole Debla, der ligger i Malaga.

Kinesisk
For muligheder i forbindelse med kinesisk er vi i dialog med Asia House Denmark – en interesseorganisation, som skaber stærkere bånd mellem Danmark og Asien – om fremtidige fælles projekter.

"Jeg valgte Det Internationale Gymnasium for det høje faglige niveau og fordi, der er åbent for alle. Du behøver ikke at passe ind i en bestemt kasse for at være en del af fællesskabet. Der er så mange forskellige mennesker, men vi er alle interesserede i økonomi, og vi hygger os og har det godt sammen."

Rebecca

Elev på Det Internationale Gymnasium

Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge?

På Niels Brocks fire HHX-gymnasier kan du vælge mellem 16 forskellige studieretninger. Nogle har fokus på IT og marketing, business eller økonomi, andre har fokus på kultur, innovation eller projektledelse. Du kan være sikker på, at der er en retning for dig.

Find din studieretning

Flere nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Det Internationale Gymnasium, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere. 

På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.

Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om HHX".

Kontakt os