Detailuddannelse

Indholdet af uddannelsen

Detailhandelsuddannelsen består af en praktikdel og en skoledel. Skoledelen består af 6 ugers basisfag og 2 uger supplerende specialisering indenfor fx tekstil, optik eller andre profilfag. De 6 ugers undervisning er planlagt, så eleven er væk fra butikken 3 gange á 1 uge, og skal efter hver skoleuge løse skolestyrede opgaver ude i butikken, svarende til de sidste 3 ugers skoledel. Når eleverne har profilfag er de væk i 2 uger i træk fra butikken. Basisfagene dækker over de to temaer: Salg og drift af en butik. Profilfagene drejer sig meget om produktkendskab.

Der er mulighed for at tilmelde eleven yderligere forløb indenfor Butiksledelse og E-handel. Hvert forløb varer 3 uger i et mix mellem skole og butik.

Læs mere om uddannelsen i vores undervisningsplan.

NielsBrock_7822.jpg
Trendspotting

Niels Brock tilbyder et særligt forløb, hvor eleven lærer at arbejde med trendspotting - for dermed at øge butikkens viden om udviklingen blandt kunderne. Tilmeld dig her. Det er gratis for alle detail-elever.

Information om fagprøven

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, som er en mundtlig eksamen på baggrund af en salgsaktivitet ude i butikken eller på nettet. Eleven må først påbegynde fagprøven når der er 6 måneder tilbage af elevens ansættelsestid hos virksomheden. Eleven skal arbejde med fagprøven i sine praktikperioder, og ikke på skoleperioderne. Virksomheden skal derfor afsætte tid i elevens uddannelsesplan til fagprøven. Fagprøven er normeret til at svare til 5 arbejdsdage. Niels Brock vejleder og rådgiver naturligvis eleven igennem hele processen. I starten af forløbet udarbejdes der en fælles fagprøvekontrakt, så der er enighed om fagprøvens tema og planlægning.

Udfyld en uddannelsesaftale

Ønsker virksomheden at tilmelde en elev til et uddannelsesforløb skal der udfyldes en uddannelsesaftale. Når Niels Brock modtager uddannelsesaftalen bekræfter vi modtagelsen, og den forventede behandlingstid er ca. 14 dage. Når uddannelsesaftalen er behandlet vil virksomheden modtage de relevante informationer om elevens uddannelsesforløb fra Niels Brock. Eleven vil også modtage informationer direkte i sin e-boks.

Hent blanket til uddannelsesaftale og vejledning til skemaet.

Aftalen og evt. spørgsmål skal sendes til Hovedforloeb@brock.dk.

Hent yderligere blanketter og vejledninger hos Undervisningsministeriet.

Godkendelse som praktiksted

Ønsker virksomheden at have elever ansat, kræver det en godkendelse af virksomheden som praktiksted. Det hjælper Niels Brock jer med, og processen er forholdsvis enkel. I downloader et godkendelsesskema, som I indsender til os, hvorefter Niels Brock gennemgår og behandler ansøgningen indenfor ca. 14 dage. Når du er godkendt, hjælper Niels Brock også med jobopslag, screening og rådgivning. Læs mere om det her.

Hent godkendelsesskemaet her.

Det udfyldte skema og spørgsmål til udfyldelsen indsendes til praktikservice@brock.dk.

Læs mere om godkendelsesprocessen hos Uddannelsesnævnet