Information om cookies

Hjemmesiden bruger cookies for at fungere ordenligt, for at huske dine præferencer, til statistik og til marketingformål. Nogle cookies sender data til 3. parter. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om sidens cookies og hvordan du sletter dem så klik videre her.

EUX Business San Diego

EUX Business San Diego er for dig, der ønsker at styrke dine engelskkundskaber, lære om iværksætteri og samtidig komme et år ud i verden. EUX Business San Diego giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes som iværksætter - både lokalt og globalt.

013_3Y9A9161.jpg
Læs et år i Californien

På Niels Brocks EUX Business San Diego lærer du om iværksætteri, kreativitet og markedsføring i et internationalt miljø. Din uddannelse starter med 40 ugers undervisning på vores universitet CIBU i San Diego, hvor du ud over den daglige undervisning i innovation, startup og virksomhedslære, får adgang til et af USAs spændende iværksættermiljøer. Her får du mulighed for at udfolde dine ideer og modtage hands on-sparring på både ideer og forretningsplan. Studieopholdet i San Diego efterfølges af et års erhvervsfagligt gymnasieforløb på Niels Brock i København.

Om uddannelsen

Med en  EUX Business San Diego får du en 4-årig erhvervsfaglig studentereksamen med et internationalt fokus, som er adgangsgivende til både praktikplads inden for handel-, salg- og kontorområdet, til videregående uddannelser og til den internationalt anerkendte eksamen Entrepreneurial Skills Pass (ESP).

Praktiske oplysninger

 EUX Business San Diego er for dig, der drømmer om at opleve verden mens du tager en erhvervsfaglig studentereksamen. Du kan vælge at blive faglært, læse en videregående uddannelse eller forfølge forfølge dine iværksætterdrømme - både i ind- og udland.  

Praktik er en vigtig del af uddannelsen. Du får lov at prøve kræfter med det rigtige arbejdsliv samtidig med, at du skal lære en masse. I de fleste tilfælde tager praktikken to år, og du får løn i praktikken.

Praktikken begynder efter EUX Business San Diego

Praktikken kan begynde umiddelbart efter du har afsluttet et års grundforløb og et års studieforberedende år på EUX Business San Diego.

Din personlige vejleder

I forbindelse med dit skoleophold har du en tutor (din personlige vejleder) og/eller studievejleder som du har kontakt med. Denne person følger dig også gennem din erhvervsuddannelse.

Sådan søger du praktikplads 

Du skal selv finde din praktikplads. Niels Brock kan hjælpe dig med at finde ledige stillinger, men det er dit ansvar at søge dem.

Godkendelse af praktikstedet

Niels Brock skal godkende alle virksomheder, der vil have praktikanter. Uden godkendelsen kan du ikke søge praktikplads i virksomheden. Spørg skolens studievejledere, hvis du gerne vil i praktik et helt bestemt sted.

Løn og arbejdstid

Elever har som alle andre medarbejdere en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit og får elevløn. Du er også omfattet af de samme regler om ferie, som andre medarbejdere.

Adgangskravet på  EUX Business San Diego er mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. eller 10. klasse, men vi anbefaler et snit på mindst 4. Endvidere skal du være erklæret uddannelsesparat. 

Opfylder du ikke kravene til at blive optaget på en erhvervsuddannelse på Niels Brock, kan du tilmelde dig optagelsesprøver i dansk og/eller matematik her.

Derudover skal du til en kort vejledningssamtale, hvor vi screener dig i dansk, inden vi kan byde dig velkommen på skolen.

Herudover bør du have gode engelskkundskaber, da al undervisning det første år i San Diego foregår på engelsk.

Du søger om optagelse via tilmeldingslinket på denne side, men næste optag er først i august 2019. 

Ansøgningsfristen er 1. marts, hvis du starter på en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden 1. september året efter, at du er gået ud af skolen. Du får skriftligt svar i slutningen af juni. Læs mere i Ansøgning og optagelse, hvis du går i 9. eller 10. klasse.

Du starter normalt i et grundforløb, der varer 1 år (2 X 20 uger) og omfatter en fagretning. Efter de første 20 uger skal du beslutte, hvilket hovedforløb du vil gennemføre. Læs mere om grundforløb og fagretninger i Grundforløbet på en erhvervsuddannelse.

Pris

Du kan komme til San Diego i et år for 95.000 kroner.

Prisen inkluderer fly t/r, forsikring (rejseforsikring skal tegnes separat), ophold – homestay hos værtsfamilie inkl. morgenmad og aftensmad, housing fee, transportkort under hele opholdet, transport lufthavn t/r samt sociale aktiviteter i skoleregi. Se eksempel på en social semesterplan her.

Så snart du har fået brev fra administrationen om, at du er optaget på studiet, bliver du bedt om at betale 10.000 kroner i depositum. De resterende 85.000 kr. skal betales senest den 1. april. Regler og lovkrav er beskrevet her.

Ekstra omkostninger som ikke er beskrevet her:

·       Visum, og de derved forbundne omkostninger til den amerikanske ambassade

·       VALGFRI: Sociale aktiviteter som sightseeing, tur til Los Angeles mm.

·       Lommepenge og udgifter til frokost

Sammen med dit optagelsesbrev vil du modtage yderligere informationer om dette.

Afbestillingsforsikring

Niels Brock har ikke tilkøbt en afbestillingsforsikring, så ønsker du det, skal du selv købe det. Man kan bl.a. købe afbestillingsforsikring hos Gouda.

Visum

Det er vigtigt at vide, at du selv er ansvarlig for, om du har gyldigt pas og visum, inden rejsen til San Diego. Niels Brock betragter ikke et manglende pas eller visum som grundlag for at ændre studieopholdet eller annullere det. 

Niels Brock tilbyder i god tid et visummøde, PDF guide, I-20 (bevis på, at du skal gå på CIBU) og en proof of finance (hvor der står, at I har betalt for fly t/r San Diego, forsikring og housing). 

Du skal selv betale for et digitalt + papirbillede til den amerikanske visumansøgning. Reglerne for størrelse og kvalitet er ret specielle set med danske øjne. Sammen med dit optagelsesbrev, vil der derfor være en instruktion, der fortæller, hvordan dette billede skal se ud.

Krav om biometrisk pas

De amerikanske myndigheder stiller krav om, at pas udstedt efter den 26. oktober 2006 skal være biometriske. Danske pas udstedt efter 1. august 2006 er biometriske.

Husk! Dit Pas skal være gyldigt under hele opholdet. Det er ikke et krav, men en fordel, at dit pas er gyldigt i 6 måneder ud over rejsens varighed.

Ferier og helligdage

Vær opmærksom på, at ferier og helligdage i USA kan ligge anderledes end de danske. Se semesterplanen her.

SU

Uddannelsen er SU berettiget. Du kan finde svar på spørgsmål om SU her.

De første 40 uger af uddannelsen kommer du til at tilbringe i San Diego. Her har du fag som afsætning, erhvervsøkonomi, IT, organisation, dansk, engelsk, samfundsfag og matematik.  Alle fag er på C-niveau. Udover disse fag kommer du til at arbejde med projekter og cases med fokus på innovation, virksomhedslære og startup. Efter det første halve år skal du til eksamen i enten dansk, samfundsfag eller engelsk. Du afslutter dit forløb i San Diego med en grundforløbsprøve og en grundfagseksamen.

Det andet år af din uddannelse foregår på Niels Brock i København. Her læser du de seks grundfag Afsætning A, Dansk A, Virksomhedsøkonomi B, Engelsk B, IT B
og Erhvervsret C og afslutter med en erhvervsfaglig studentereksamen. Du bliver en del af Niels Brocks Innovation Academy, hvor du deltager i events og konkurrencer for iværksættere og modtager 1:1 sparing og coaching.
EUX Business San Diego - oversigt
Klik på oversigten for at finde fagene på EUX Business San Diego.

Praktikservice

Hos Niels Brock har vi et mål om at gøre det så ukompliceret som muligt for dig at få en elevplads når du er færdig med dit grundforløb. Derfor assisterer Niels Brock Praktikservice dig gennem hele processen, fra godkendelse af elevplads til indgåelse af uddannelsesaftale og praktikplan. Se mere her.

Studievejledning

Louise Dons Christensen Studievejleder

Har du spørgsmål til EUD og EUX Business for unge, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejleder

Telefon: 2321 4605 E-mail: Lod@brock.dk