EUX-Gymnasiet EUX EUD
Vil du have en erhvervsuddannelse, der bringer dig tæt på erhvervslivet? Så er EUX-Gymnasiet det rette valg for dig. Hos os kan du tage en EUD eller EUX-uddannelse – og vi tilbyder også en EUX til dig, der er over 20 år.
Bliv EUX-student og åbn døre til mange muligheder
På EUX-Gymnasiet får du en erhvervsfaglig studentereksamen, der bringer dig tæt på erhvervslivet. På EUX Business får du nye, relevante og praksisnære erhvervs-fag, som du ikke kender fra folkeskolen. Du lærer, hvordan erhvervslivet fungerer – fra markedsføring og økonomi til virksomhedsdrift – og du bruger din viden i konkrete opgaver fra første dag. Samtidig har du velkendte fag som Dansk, Engelsk og Matematik.
Når du efter to år står med din EUX-studenterhue, har du mange uddannelsesveje at vælge imellem. Efter EUX kan du vælge at læse videre på et erhvervsakademi eller vælge at supplere dine fag, så du kan søge ind på en professionshøjskole eller et universitet – og endelig kan du vælge at søge en lønnet elevplads.
Uanset hvilken retning du vælger at gå, giver EUX dig viden og kompetencer, der åbner masser af muligheder for dig.

"Hos os lærer du at omsætte viden til handling og at forstå, hvordan fagene spiller sammen med det, du møder i erhvervslivet. Fordi du både får indsigt i, hvordan virksomheder fungerer indefra, og lærer at agere professionelt i praksis, er EUX en af de mest virkelighedsnære og anvendelige ungdomsuddannelser, du kan vælge.
Undervisningen er ambitiøs, praksisnær og tæt knyttet til den virkeligheden, der venter dig. Vores mål er at gøre dig så fagligt dygtig som overhovedet muligt, så du står attraktivt for de virksomheder, der en dag kan blive dine kommende arbejdspladser."
Vælg mellem følgende studieretninger
Din hverdag på EUX-Gymnasiet
Her kan du høre vores elever fortælle om studielivet på EUX-Gymnasiet.
Bliv elev for en dag på EUX-Gymnasiet

Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå på EUX-Gymnasiet? Så kan du tilmelde dig besøgsdag, hvor du som elev følger en hel dag på skolen.
Kombinér skole med praktisk erfaring
Vælger du EUX, får du en erhvervsfaglig studentereksamen og en erhvervsuddannelse i ét, hvis du ønsker det. For efter to år på skolen får du din EUX-studenterhue, og herefter kan du selv vælge dit næste kapitel.
Under den første del af din EUX- eller EUD-uddannelse bliver du fagligt klædt på med spændende erhvervsfag i gymnasiet. Vælger du at komme i lære og få en elevplads, kan du vælge nogle forskellige retninger, som du kan se nedenfor.
Detail
Detailuddannelsen fokuserer på personligt salg, som ofte foregår i en fysisk butik inden for eksempelvis mode, sport, parfume, dagligvarer eller elektronik. Du opnår færdigheder i at forstå kundens behov, yde god kundeservice og sikre en positiv butiksoplevelse.
Handel
Handelsuddannelsen er hovedsageligt fokuseret på salg, der foregår Business-to-Business (B2B). Det kan for eksempel være engros til håndværkere og andre professionelle. Du kan vælge mellem specialeretninger inden for Logistik, Digital handel og Indkøb.
Kontor
Kontoruddannelsen giver dig kompetencer i administration, kommunikation og organisering inden for de private og offentlige sektorer. Du kan komme i lære i alt fra små og store private virksomheder til offentlige organisationer som kommuner, styrelser og ministerier.

Til elever på Hovedforløbet
Bliv klædt fagligt på under din læretid

Her kan du få et overblik over specialer og valgfag på Kontoruddannelsen og Detailuddannelsen, som Niels Brock udbyder. Du kan også læse mere om fagprøven, der markerer afslutningen på din tid i lære.






”Det betyder meget for mig, at det jeg lærer i gymnasiet, kan jeg bruge ude i arbejdslivet.”
Undervisning uden digitale forstyrrelser

For at du og dine klassekammerater har de bedste betingelser for at lære så meget som muligt, er det nødvendigt at kunne koncentrere sig og fordybe sig. Derfor er skoledagen mobilfri, og du må ikke anvende sociale medier, spil, streamning eller anden underholdning i hele skoletiden – heller ikke i pauserne. Sådan sikrer vi nærvær, ro og rammer om det, der er vigtigst: Din læring, trivsel og dannelse.
Nyttige informationer

Til elever og forældre
Her har vi samlet de vigtigste informationer til dig, der overvejer at søge ind, eller allerede går, på EUX-Gymnasiet. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du søger ind på EUX-Gymnasiet, og hvad det indebærer at tage en ungdomsuddannelse hos os.Læs mereHar du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".
Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

