Matematik C

GSK enkeltfaget Matematik C er mere end bare en grundlæggende introduktion til faget - det er også et forløb, som giver adgang til en bred palette af videregående uddannelser på fx CPH Business, KEA eller CBS.

Drømmer du om at blive optaget på en videregående uddannelse med Matematik C som adgangskrav eller har du ambitioner om at læse Matematik på B- eller A-niveau? Så tilmeld dig faget og tag din eksamen på bare 4 måneder.

Du kan både læse Matematik C som GSK enkeltfag på vores uddannelse i København eller tage faget online.

Du skal være opmærksom på, at uanset om du læser et fag med fysisk fremmøde eller online, foregår eksamen altid med fysisk fremmøde på skolen.

DIG_drenge_business_gang.jpg
Om matematik C

På matematik C (hhx) arbejder du med simple matematiske tankegange og metoder. Emnerne er grundlæggende algebra (regneregler mm.), grundlæggende funktioner (lineære, eksponentielle og andengradsfunktioner), finansregning og statistik. 

GSK enkeltfaget matematik C lægger stor vægt på anvendelse af matematikken og praktiske eksempler. Hvor meget koster det f.eks. at køre 8 km i taxi, hvis startgebyret er 50 kr. og det koster 20 kr. per km? Dette er et praktisk eksempel på anvendelse af en lineær funktion! 

Matematik C er et adgangskrav til mange uddannelser på erhvervsakademierne (CPH Business og KEA). Desuden er Matematik C et adgangskrav til flere uddannelser på handelshøjskolen (CBS) og på universiteter. Endvidere bruger nogle kursister matematik C som forberedelse til at tage et kursus i matematik B. Er du interesseret i at vide mere om fagets indhold, kan du læse mere i HHX bekendtgørelsen her. 

GSK - Matematik 0-C - Online - Januar 2024

Start- og slutdato: 22. januar 2024 - 17. maj 2024
Praktisk info: Online
Eksamensperiode: 2024 Sommereksamen
Sted: Niels Brock, GSK og enkeltfag
  • Ej SU-berettiget

GSK - Matematik 0-C - Dag - Maj 2024

Start- og slutdato: 1. maj 2024 - 31. maj 2024
Praktisk info: Dagsundervisning
Eksamensperiode: 2024 Sommereksamen
Sted: Niels Brock, GSK og enkeltfag
  • SU-berettiget

GSK - Matematik 0-C - Online - August 2024

Start- og slutdato: 19. august 2024 - 22. november 2024
Praktisk info: Online
Eksamensperiode: 2024 Vintereksamen
Sted: Niels Brock, GSK og enkeltfag
  • Ej SU-berettiget

GSK - Matematik 0-C - Dag - November 2024

Start- og slutdato: 30. oktober 2024 - 29. november 2024
Praktisk info: Dagsundervisning
Eksamensperiode: 2024 Vintereksamen
Sted: Niels Brock, GSK og enkeltfag
  • SU-berettiget

Praktiske oplysninger

For at blive optaget på et suppleringskursus skal du have en afsluttet gymnasial eksamen. Du kan søge ind, hvis du har f.eks. STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU (Grønland) eller en afsluttet erhvervsuddannelse.

Matematik C afsluttes med en mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamensdato får du oplyst af din underviser på kurset. Eksamen foregår med fysisk tilstedeværelse i København.

GSK online giver dig maksimal fleksibilitet og præcis samme undervisningsindhold og antal obligatoriske hjemmeopgaver som på suppleringsfag med almindelig fremmødeundervisning i Niels Brocks lokaler på Nørre Voldgade 34.  

Vi gør meget ud af online undervisning på GSK. Online undervisning er ikke selvstudium, hvor du er overladt til dig selv.

 

På GSK har du en fast underviser, som vil være tilknyttet dit kursus fra start til slut. Din underviser tilrettelægger din undervisning med stor variation, således at du har mulighed for blandt andet at gå i dialog, deltage i webinarer, læse tekster og lave skriftlige opgaver. Motivation og variation er vigtigt for læreprocessen, og det er vigtigt, at du som kursist har mulighed for sparring og løbende feedback. Online-undervisningen er bygget op, således at du arbejder grundigt med målsætninger fra læreplanen - så du ved endt kursusgang er klar til den fysiske eksamen på skolen.

Du skal sætte ca. 20 timer af hver uge til undervisning og obligatoriske skriftlige opgaver, hvis du vil have det optimale ud af dit online kursus på GSK her på Niels Brock.

Det stiller særlige krav til dig som studerende at læse online. Du skal være kontinuerligt studieaktiv, logge ind i dit rum på vores læringsplatform mitnielsbrock.dk mindst hver syvende dag, og derudover sørge for at aflevere opgaver, læse, besvare interaktive quizzer osv. At studere online er fleksibelt, men det kræver også selvdisciplin og flid.

 

Hvis du ikke er studieaktiv, risikerer du at blive udmeldt og miste muligheden for at tage din eksamen. GSK-kurser, også onlinekurser, er i udgangspunktet et éngangstilbud til dig om at kunne supplere din eksamen, så du kan komme ind på den videregående uddannelse, du ønsker. Derfor er det vigtigt, at du meddeler Niels Brock, hvis du i en kortere periode ikke kan være studieaktiv, eller hvis du ikke ønsker at tage kurset alligevel.

Bemærk, at du kan kun søge om ungdomskort i perioder, hvor du samtidig er SU berettiget. Det vil sige i måneder hvor du har undervisning. Du skal søge senest 14 dage før du starter på gymnasial supplering i København.