Hvad er en HHX

HHX er en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse med særligt fokus på fag som virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi og erhvervsjura. HHX som står for højere handelseksamen kan sidestilles med det almene og tekniske gymnasium og uddannelsen giver adgang til lige så mange videregående uddannelser.

Karaktergennemsnit Niels Brock HHX 2013-2017.jpg
Top 3 på landsplan

HHX på Niels Brock har de seneste år udviklet sig særdeles positivt og er i dag en top 3 institution på landsplan, når det handler om eksamensgennemsnit og antallet af tilmeldinger blandt HHX og STX uddannelser. Undervisningsministeriet laver hvert år statistik over eksamensresultater og tilmeldinger på blandt andet HHX-institutioner i Danmark. Vi har samlet en udvalgt statistik her. Du kan finde uddybende statistik i Undervisningsministeriets Datavarehus.

Ofte stillede spørgsmål om HHX

HHX er en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse med særligt fokus på fag som virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi og erhvervsjura. HHX som står for højere handelseksamen kan sidestilles med det almene og tekniske gymnasium og uddannelsen giver adgang til lige så mange videregående uddannelser.

Når du starter på Niels Brock HHX går du først på et 3 måneders grundforløb og 2 ¾ års studieretningsforløb. Niels Brock har 4 HHX gymnasier med forskellige studieretninger. Når du søger om optagelse kan du godt søge Niels Brocks 4 HHX gymnasier som flere prioriteter. Når du er optaget på et af Niels Brocks handelsgymnasier kan du også vælge studieretning på et af de andre Niels Brock handelsgymnasier efter de første tre måneder.

HHX er studieforberedende, og du kan derfor fortsætte på en videregående uddannelse, fx universiteter, handelshøjskoler, seminarier og journalistuddannelser eller på en af de korte videregående uddannelser.  

Det er de fag og niveauer, du vælger, der får indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på - med en HHX er det faktisk de fleste.

  • Afsætning B
  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Erhvervsjura C
  • 2. fremmedsprog begyndersprog* A eller
  • 2. fremmedsprog fortsættersprog** B
  • Historie B
  • Informatik C
  • International økonomi B
  • Matematik B
  • Samfundsfag C
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Erhvervscase

* Spansk udbydes som sprog på studieretningerne IBB og Business & International Culture.
* Kinesisk udbydes som sprog på studieretningen IBB og Business & International Culture.

** Fransk og tysk

2. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på mindst B-niveau.

På HHX er der et særligt fokus på fag som virksomhedsøkonomi, afsætning, økonomi og erhvervsjura. Eller valgfag som kulturforståelse, innovation, markedskommunikation og finansiering. Uanset faget præger et internationalt udsyn altid uddannelsen.

Niels Brocks gymnasier har landets højeste gennemsnit for HHX, men ellers er adgangskravene de samme som for andre handelsskoler og gymnasier. Niels Brock optager elever på baggrund af en samlet vurdering af ansøgningen. Geografi er ikke en del af vurderingen.

For at blive optaget på HHX skal du have gennemført 9. klasse i en dansk grundskole eller have modtaget tilsvarende undervisning og have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Du skal også have modtaget prøveforberedende undervisning i fransk eller tysk fra 5. til 9. klasse eller undervisning, der står mål hermed. Hvis du søger ind efter 10. klasse, skal du endvidere i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter have aflagt enten 9. eller 10. klasseprøver i disse fag.

Du kan blive indkaldt til optagelsesprøve, hvis:

  • Du mangler en eller flere af folkeskolens obligatoriske afgangsprøver
  • Din skole erklærer dig 'ikke uddannelsesparat'
  • Du har gået på en udenlandsk skole
  • Du ikke kommer direkte fra grundskolen

Adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser skærpes fra 2019. Du kan læse mere her.

HHX, STX og HTX er alle tre gymnasiale uddannelser, der sigter mod at kunne læse videre på en længerevarende videregående uddannelse på eksempelvis universitetet. Forskellen er de obligatoriske fag og nogle af valgfagene.

På Niels Brock HHX er der et særligt fokus på fag, der har med økonomi, handel, samfund, jura og sprog at gøre. Eller valgfag som kulturforståelse, innovation, markedskommunikation og finansiering. På Niels Brock HHX tilstræber vi også at have et internationalt udsyn i vores undervisning.

På HTX er der et særligt fokus på naturvidenskabelige fag, som bioteknologi, kemi og innovation og STX favner fag af almen karakter fx oldtidskundskab, religion og de mere kunstneriske  fag.

Kontakt studievejledningen

Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymnasiet studieadministrationen

Telefon: 33 41 91 00 E-mail: julius@brock.dk
Det Internationale Gymnasium studieadministrationen

Telefon: 33 41 91 00 E-mail: linnesgade@brock.dk
Handelsgymnasiet Nørre Voldgade studieadministrationen

Telefon: 33 41 91 00 E-mail: thorvald@brock.dk