Personligt lederskab

Hvem er du som leder, og hvordan bringer du din personlighed i spil? På vores kursus i det personlige lederskab kigger vi nærmere på din profil og giver dig værktøjer og viden, der styrker din udvikling og som du kan bruge i den daglige ledelse.

På kurset ser vi blandt andet nærmere på, hvad personlig ledelse er og sætter fokus på din lederprofil. Du lærer at analysere og afdække kulturen i din virksomhed med henblik på at bruge din ledelsesstil mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Kurset giver dig indsigt i, hvordan du styrker det personlige lederskab, skaber trivsel hos dine medarbejdere og fremgang for din virksomhed.

Kurset i personligt lederskab varer 10 uger og foregår 100 % online. For at sikre, at du får mest muligt ud af kurset, er det tilrettelagt med udgangspunkt i dine behov og i de ledelsesmæssige udfordringer, du står overfor til hverdag.

Læs mere om personlig ledelse, kursets underviser og opbygning herunder og tilmeld dig i dag.

 

Niels_Brock_Lederakademiet_1571-kopi.jpg
Mål med kurset

Onlinekurset i personligt lederskab giver dig konkrete ledelsesværktøjer, så du bliver styrket som leder personligt og i dine ledelsesopgaver. Kurset afsluttes med mundtlig eksamen med baggrund i en eksamensrapport, hvor du arbejder med at løse en konkret ledelsesmæssig problemstilling i din hverdag. Det overordnede mål med kurset er at booste din lederudvikling.

Underviser

Her kan du høre underviser Kirsten Wissing fortælle om, hvorfor dette kursus kan være noget for dig.
Kirsten Wissing Her kan du høre underviser Kirsten Wissing fortælle om, hvorfor dette kursus kan være noget for dig.

Kirsten Wissing er oprindeligt uddannet Cand Negot og journalist med 25 års erfaring indenfor afsætning, kommunikation, undervisning og ledelse fra både det private erhvervsliv, universiteter og andre højere læreanstalter. Derudover har hun en pædagogisk uddannelse og er professionel vejleder i pædagogik og didaktik samt lærebogsforfatter. 

Kursusindhold

På dette onlinekursus i personligt lederskab kommer vi vidt omkring, men fælles for alle de emner, vi gennemgår, er, at de tager udgangspunkt i din lederprofil og din virksomhed – for at gøre kurset nærværende, styrke din lederudvikling og give dig de bedste forudsætninger for at praktisere det personlige lederskab, når du efter kursets afslutning vender tilbage til din arbejdsplads. På kurset i personlig ledelse gennemgår vi blandt andet:

  • Din organisation og omverden (Nye og klassiske organisationsstrukturer)
  • Din ledelsesprofil og ledelsesværktøjer (Lederroller, ledergitter, situationsbestemt ledelse)
  • Dine medarbejdere – lederprofil og samarbejdet i teamet (Belbin og Adizes teamroller)
  • Motivation og teorier om motivation for den enkelte og i dit team (Herzberg, Hackmann & Oldham samt Primadonnaledelse)
  • Personaleledelse, HR samt de vigtige MUS-samtaler (Mus-samtaler og personalepolitik)
  • Analyse og afdækning af kulturen i din organisation (Edgar Schein, Majken Schultz samt Gert Hofstede)
  • Den strategiske proces og situationsanalyse (Porters konkurrencestrategier og SWOT/TOWS)
  • Forandringsledelse og forandringskommunikation (Leavitt og Kotters forandringsmodel)

Praktisk information

Kurset i personligt lederskab foregår i et virtuelt klasserum, som du tilgår via internettet. I klasserummet er der en lang række materialer i form af instruktionsvideoer, tekster, tests samt links til relevante materialer. Underviseren er til rådighed i såvel dag- som aftentimerne, og der er fuld fleksibilitet i forhold til tid og sted.

Om onlinekurser på Niels Brock

Du kan studere, hvor og når det passer ind i hverdagen. Ud over undervisningen i det virtuelle klasserum, er der webinarer hver uge. Et webinar er et online møde, hvor alle deltagerne mødes med video og lyd – og hvor underviseren gennemgår teori og fagstof. Her er der mulighed for at stille spørgsmål og sparre med hinanden.

Materialerne er udarbejdet, så det er muligt også at lære på farten, hvor instruktionsvideo kan tilgås via Smartphone.

På kurset får du altså en grundig introduktion til personlig ledelse, som tager udgangspunkt i dig som leder, dine medarbejdere, din virksomhed og dens omverden.

Anmeldelse

Kontakt

Partnerskabschef
Betina Sehje Partnerskabschef

Telefon: 2565 9434 E-mail: bks@brock.dk