PRIVATLIVSPOLITIK & COOKIES

For at du kan få undervisning og en uddannelse på en skole som Niels Brock, er det nødvendigt, at skolen behandler (indsamler, opbevarer og bruger) nogle oplysninger om dig. Det beskriver vi i vores privatlivspolitik. Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige oplevelse på siden. Cookies bruges til statistik og målrettet markedsføring. Hvis du klikker videre på siden accepterer du, at der sættes cookies. Læs mere om Niels Brocks privatlivspolitik og brug af cookies her

Løn og Personale

Du kommer på dette kursus til at arbejde med opgaver indenfor: Personalejura med lovgivning omkring ansættelse, funktionærlov, ferielov og barsel. Personaleadministration, herunder procedure ved ansættelse, afskedigelse samt overenskomster i lønberegning.

Mål for kurset

Forløbet er for dig der gerne vil arbejde med personaleadministration og løn i en virksomhed. Kursusforløbet retter sig mod AMU-målgruppen – dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Medarbejdere med en højere uddannelse kan også deltage på kurset, men er ikke berettiget til VEU-godtgørelse. Kursusforløbet kan tages samlet eller som enkeltstående fag.

Målgruppe Kurser for ledige
Varighed af kurset 28 dage
Pris 16.638,00 kr.
Forløbet er en del af Positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse, som er administreret af Beskæftigelsesministeriet.

Praktiske oplysninger

47299 Skriftlig kommunikation – sprog og sprogbrug (2 dage)

Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af administrative funktioner skrive på et retskrivningsmæssigt og grammatisk korrekt dansk og bruge sproget til at formulere veldisponerede, forståelige og målrettede tekster.

Endvidere har deltageren kendskab til kilder, og kan anvende disse til at hente orientering om nye sproglige udviklinger, fx anvende elektroniske og andre opslagsværker med henblik på at have opdateret viden om sproget og sprogbrug.

 

47380 Overenskomster i lønberegning (2 dage)

Deltageren kan arbejde med lønberegninger i virksomhedens personale-/regnskabsafdeling, i overensstemmelse med de gældende overenskomster og andre arbejdsmarkedsaftaler i organisationen. Deltageren kan vurdere betydningen af de enkelte elementer i overenskomster og de aftaler, der er gældende på arbejdspladsen og anvende denne viden ved varetagelse af det administrative arbejde i forbindelse med lønadministrationen, herunder administration af rettigheder/forpligtelser og digitale indberetninger til relevante myndigheder ved ansættelser og fratrædelser.

 

40012 Personalejura i lønberegning (2 dage)

Deltageren kan arbejde med lønberegninger i virksomhedens personale/regnskabsafdeling i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

Deltageren kan søge informationer om gældende love og regelsæt inden for lønområdet, eksempelvis funktionærloven, ferieloven, dagpengeloven, barsel mv. og kan anvende denne viden ved varetagelsen af det administrative arbejde i regnskabsafdelingen, herunder lønberegninger bl.a. ved medarbejdernes sygdom, barsel og ved ansættelser/fratræden.

 

40406 Praktiske håndtering af personalejuridiske opgaver (1 dag)

Deltageren kan i samarbejde med den juridiske ansvarlige medvirke i den daglige behandling af personalesager, herunder kommunikation af afgørelser og retningslinier til medarbejderne.

Deltageren kan selvstændigt indhente relevant materiale til brug for behandling af personalesager, herunder eksempelvis retsregler og tidligere afgørelser vedrørende ansættelse, afskedigelse, overarbejde, sygdom mv.

 

44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner

Deltageren kan i forbindelse med administrative funktioner selvstændigt planlægge, forberede, gennemføre en effektiv præsentation af et konkret emne eller projekt ved anvendelse af hensigtsmæssige præsentationsteknikker og præsentationsværktøjer, udvalgt på baggrund af målgruppen for præsentationen. Efter præsentationen kan deltageren evaluere forløbet, ved brug af selvevaluering eller gennem deltagerevaluering.

40408 Formidling af information om personalejura (1 dag)

Deltageren kan udvælge og redigere relevant materiale og formidle dette skriftligt såvel som mundtligt til medarbejderne og dermed sikre at organisationens samlede viden om Personalejura holdes opdateret. Deltageren kan indsamle artikler og lovmæssigt materiale med henblik på at opdatere eksisterende viden indenfor personalejura.

 

47379 Udarbejdelse og afstemning af lønsedler (2 dage)

Deltageren kender de enkelte poster der indgår i en lønseddel og kan foretage en korrekt udregning og bogføring af løn. Deltageren kan foretage afstemning mellem lønudbetaling og bogholderiet samt foretage digitale indberetninger til myndighederne og relevante dataudtræk.

 

Ved udarbejdelsen af lønsedler er deltageren bekendt med såvel de gældende overenskomster som den gældende lovgivning, og kan anvende den viden ved lønberegninger. 

 

47382 Anvendelse af periodisk beregning og registrering (2 dage)

Deltageren kan anvende periodisk beregning og registrering i forbindelse med løn, afskrivninger og salg af inventar. Deltageren har kendskab til opbygning af en lønseddel, og kan bogføre løn, samt foretage afregninger digitalt til SKAT m.fl.

Deltageren har kendskab til lovgivningen omkring afskrivninger og salg af anlægsaktiver, og kan beregne og bogføre både lineære afskrivninger og saldoafskrivninger.

Vedrørende køb og salg kan deltageren foretage beregninger af tab eller fortjeneste, samt bogføre de heraf afledte poster.

 

47647 Praktisk administrativ håndtering af sygefravær (1 dag)

Deltageren kan forestå praktisk administrativ håndtering af medarbejdernes sygefravær. Det vil sige at modtage og notere sygefravær. Herefter at varetage udfærdigelse, indberetning og administration af de i forbindelse med sygefravær krævede interne og eksterne digitale indberetninger fx mulighedserklæringer og dokumentationer.

 

Derudover kan deltageren, når medarbejderne vender tilbage fra sygefravær, afslutte sagen internt og eksternt herunder ved at anmode om refusion af sygedagpenge.

 

I forbindelse med den praktiske administrative håndtering af medarbejdernes sygefravær kan deltageren kommunikere mundtligt og skriftligt med ledere, medarbejdere og andre involverede på en etisk forsvarlig måde omkring sygefravær.

Deltageren kan endvidere bidrage til udfærdigelse af administrative procedurebeskrivelser for sygefravær således, at lovgivningens, overenskomsternes og lokalaftalernes bestemmelser overholdes.

 

40383 Administrativ af HR-støtte ved stress

Den administrative HR-medarbejderen kan alene eller i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen orientere den enkelte medarbejder, ledere og andre personaleansvarlige om det lovgivningsmæssige grundlag, som relaterer sig til arbejdsrelateret stress og hvilke støttemuligheder, det giver arbejdspladsen og den enkelte.

 

Endvidere kan deltageren orientere ledere, andre personaleansvarlige og medarbejdere om arbejdspladsens konkret vedtagne aktiviteter, der støtter stressramte medarbejdere, såfremt disse er formuleret på arbejdspladsen. Såfremt arbejdspladsen ikke har en stresshåndteringspolitik kan deltageren indhente oplysninger fra fx Center for stress og trivsel, til understøttelse af arbejdspladsens arbejde med at udarbejde en stresshåndteringspolitik, såfremt arbejdspladsen ønsker en sådan.

40383 Administrativ af HR-støtte ved stress – fortsat (2 dage)

Endeligt kan deltageren medvirke ved udarbejdelse af plan til den stressramte medarbejder i forbindelse med dennes tilbagevending på arbejdspladsen.

 

Deltageren skal til understøttelse af sin funktion kunne indhente informationer om psykisk arbejdsmiljø, herunder lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet, BAR, Videncenter for Arbejdsmiljø og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø mv.

 

46798 Administrativ behandling af afskedigelsessager (2 dage)

Deltageren kan som administrativ medarbejder i en HR-funktion i samarbejde med den juridisk personaleansvarlige medvirke til behandling af afskedigelsessager i forhold til virksomhedens gældende retningslinjer samt gældende lovgivning. Deltageren kan indhente og udarbejde relevant dokumentation mv., som skal anvendes i afskedigelsessagen, fx dokumentation for advarsel, indhentning af partshøring og udarbejdelse af aftalebrev om eventuelle særlige forhold vedrørende afskedigelsen. 

 

Deltageren kan endvidere selvstændigt indhente relevant materiale til brug for behandling af afskedigelsessager i forhold til fx Funktionærloven. Dette kan eksempelvis dreje sig om retsregler om opsigelsesvarsler, fritstilling samt sygemelding under opsigelsesperiode.

 

40386 Vejledning om personlig planlægning (2 dage)

Deltageren kan i funktionen som HR-medarbejder vejlede ledere og medarbejdere om brugen af virksomhedsrelevante personlige planlægningsværktøjer til effektivisering og prioritering af den enkeltes arbejdsplanlægning. Deltageren kan administrere, vedligeholde og anvende disse værktøjer. Deltageren kan ud fra en vurdering af arbejdssituationen rådgive ledere og medarbejdere om effekten af det enkelte værktøj.

 

40382 Forebyggelse af stress (2 dage)

Deltageren kan, i sin funktion som HR medarbejder, vejlede virksomhedens ledelse, personaleansvarlige og/eller virksomhedens miljøansvarlige, i anvendelsen af procedurer og værktøjer, der kan være med til at forebygge stress på arbejdspladsen. Det kan eksempelvis være instruktion af ledere og medarbejdere i aflæsning af signaler på stress, gennemførelse af trivselsundersøgelser og vurdering af jobbeskrivelser. Deltageren kan bidrage til udarbejdelsen af en stresspolitik.

 

40446 Gennemførelse af personalesamtaler (3 dage)

Deltageren kan i ledelsesfunktionen afholde relevante personalesamtaler på det operationelle niveau, herunder ansættelses- og afskedigelsessamtaler med medarbejdere.

 

I jobfunktionen indgår:

  • Fastlæggelse af de forskellige personalesamtalers formål og indhold
  • At samtalen har værdi for begge parter
  • Kendskab til faktorer, der skaber en god personalesamtale
  • Anvendelse af relevant interview- og spørgeteknik

40388 De svære samtaler – procedure og værktøjer (2 dage)

Deltageren kan i funktionen som HR-medarbejder med procedurer og værktøjer bistå og vejlede personaleansvarlige i forberedelses-, gennemførelses- og opfølgningsfasen på svære samtaler, så processen af de svære samtaler fx omsorgssamtalen, advarselssamtalen og afskedigelsessamtalen foregår på en udbyttegivende måde med respekt for overenskomster og lovgivningsmæssige bestemmelser.

 

Deltageren kan i funktionen som HR-medarbejder også selvstændigt gennemføre svære samtaler indenfor afgrænsede områder fx syge- og fraværssamtaler.

 

Deltageren kan administrere og vedligeholde procedurer og værktøjer til understøtning af de svære samtaler fx kommunikationsguide og procesguide.

Daglig undervisning i tiden 08.10-15.30. Visse dage kan være helt undervisningsfri. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i tider inden for kursusperioden, fagenes rækkefølge, samt ændringer af lovmæssig art.

Et kompetenceforløb har typisk en varighed på 21-30 dage og lever derfor fuldt op til de rettigheder, du har som ledig i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse

Tryk på en dato øverst på siden for at hente en tilmeldingsblanket. Du er først endeligt tilmeldt, når vi har modtaget underskrevet AR237 fra din A-kasse.

Det er din uddannelsesbaggrund, der er afgørende for, om du kan få uddannelse, mens du er ledig. 6 ugers jobrettet uddannelse er som udgangspunkt målrettet ledige uden uddannelse eller med en kortere uddannelse i bagagen.

Du har adgang til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du:

  • Er ledig og ufaglært
  • Er ledig og faglært
  • Er ledig og har både en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse 

Din arbejdsløshedskasse træffer afgørelse om din ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, og dit jobcenter skal vejlede dig om muligheden for 6 ugers kurserne for ledige, hvis du anmoder om det, og det er også dit jobcenter, der betaler for din uddannelse.
Som ledig kan du maksimalt deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb. Det vil sige, at vælger du et kursus på 1 dag, har du opbrugt din ret til yderligere jobrettet uddannelse. Det er altså en god ide at prioritere længere forløb, når du skal vælge kurser for ledige.

 

I Bekendtgørelsen om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, står der blandt andet: 

Adgang til 6 ugers jobrettet uddannelse

§ 1. Ledige, der er dagpengeberettigede efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan deltage i jobrettet uddannelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Retten gælder for:

1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 3. Personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), har ikke ret til jobrettet uddannelse efter denne bekendtgørelse.

§ 3. 6 ugers jobrettet uddannelse skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.

§ 4. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag i dagpengeperioden, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og at personen er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse. Det er ikke en betingelse, at personen har deltaget i en samtale i jobcentret. jf. § 7.

Når du søger 6 ugers jobrettet uddannelse kan du vælge forløb fra Positivlisten, som offentliggøres af Beskæftigelsesministeriet. Den landsdækkende positivliste udarbejdes af de relevante ministerier i et samarbejde med Beskæftigelsesrådet.

Niels Brock udbyder ovenstående forløb samt en række andre af disse forløb fra positivlisten.

Niels Brock har ikke et udbud fra den Regionale positivliste.

Kontakt

Kursussekretær Videreuddannelse
Else Holm Kursussekretær Videreuddannelse

Telefon: 33 41 91 62 E-mail: elh@brock.dk