COOKIEPOLITIK

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige oplevelse på siden. Cookies bruges til statistik og målrettet markedsføring. Hvis du klikker videre på siden accepterer du, at der sættes cookies. Læs mere om brug af cookies her

Distanceledelse – ledelse på tværs af grænser

Den høje grad af digitalisering i vores samfund har skabt nye arbejdsformer og for mange ledere, befinder deres medarbejdere indimellem eller hele tiden på forskellige destinationer rent fysisk. Det stiller andre og flere krav til en leder at skulle navigere i at lede medarbejdere, som rent fysisk er adskilt. For det første er det vigtigt at beherske forskellige typer af kommunikationskanaler. Derudover kan det være en udfordring at holde teamet samlet og sørge for den vigtige motivation, når man kun mødes over de virtuelle kanaler. Distancen kræver nye værktøjer til at skabe team spirit og coache ens medarbejdere. Det stiller store krav til kommunikationen samt at sikre motivation og arbejdsglæde. På kurset Distanceledelse arbejder vi med konkrete værktøjer, som skal hjælpe med at navigere i den kompleksitet det giver, at lede på distancen. Ud over de fysiske afstande arbejder vi med kulturer og udfordringer i forhold til nationale kulturer samt sprog, som ofte også følger med.

Udbytte

Du får værktøjer til at håndtere ledelse på distancen og lejlighed til at diskutere og vende de problematikker, der er som distanceleder med underviser og de øvrige deltagere. Faget afsluttes med mundtlig eksamen med baggrund i en eksamensrapport, hvor du arbejder med at løse en konkret problemstilling i din hverdag som leder på distancen.

Varighed af kurset 10 uger
Pris 11.200,00 kr.
1. april - 14. juni

Kursusindhold

  • At lede på distancen (management og leadership samt lederroller i distanceledelse)
  • At sætte en kurs (fyrtårnsledelse og distancelederens profil)
  • Relationer på distancen (gruppetilhørsforhold og tillid)
  • Teamkultur på distancen (Hofstede samt teamkulturer)
  • Ledelse af virtuelle teams (målsætninger og Smarte mål)
  • Kommunikation på distancen (medievalg og værktøjer i virtuelle møder)
  • Virtuel videndeling (SECI modellen for videndeling og kompetenceafklaring)
  • Distanceledelse som selvledelse (samtalen som det vigtige værktøj)

Praktiske oplysninger

Mandag den 1. april

10 uger

Et online forløb foregår i et virtuelt klasserum, som deltagerne tilgår via internettet. I klasserummet er der en lang række materialer i form af instruktionsvideoer, tekster, tests samt links til relevante materialer. Underviseren er til rådighed i såvel dag- som aftentimerne og der er fuld fleksibilitet i forhold til tid og sted.

Deltagerne kan således studere, hvor og når det passer ind i hverdagen. Ud over undervisningen i det virtuelle klasserum, er der webinarer hver uge. Et webinar er et online møde, hvor alle deltagerne mødes med video og lyd – og hvor underviseren gennemgår teori og fagstof. Her er der mulighed for at stille spørgsmål og sparre med hinanden.

Materialerne er udarbejdet, så det er muligt også at lære på farten, hvor instruktionsvideo kan tilgås via Smartphone.

Vi stiller ikke krav til deltagernes forudsætninger. Det vigtigste er, at deltagerne ønsker at udvikle sig i deres funktion som leder og har lyst til sparring og at få et fagligt løft til hverdagens opgaver.

Kontakt

Studiesekretær
Gitte Ahlfeldt Studiesekretær

Telefon: 33 41 95 19 E-mail: gah@brock.dk

Start 1. april 2019