Anya Eskildsen fortæller om Hanoi

Niels Brock har fået en ny EUS destination i Hanoi, Vietnam. Her fortæller Niels Brock direktør Anya Eskildsen om, hvorfor denne destination er interessant, og hvorfor man skal tage en EUS.

IMG_0004 (1).JPG

Niels Brocks direktør Anya Eskildsen har besøgt vores nye destination i Hanoi. Vi har interviewet hende om hendes oplevelser og indtryk af Hanoi . 

Hvorfor synes du, man skal tage et studieophold i udlandet?

Der er både faglige og sociale grunde til at tage et studieophold i udlandet. Man får nye kompetencer, når man læser en EUS og får forberedret sine engelskkundskaber, da undervisningen foregår på engelsk. Derudover får man en ny kulturforståelse, da man møder nye mennesker fra hele verden. Vietnam er særlig interessant. Vietnams økonomi buldrer frem, og det er i et tempo, der får dansk erhvervsliv til at se Vietnam som et land med muligheder på linje med nabolandet Kina.

Hvordan er vores samarbejdsskole i Hanoi (FTU)?

Det er et klassisk asiatisk universitet. FTU er uden tvivl det mest internationale universitet i Vietnam og har flest engelsk-talende professorer. I undervisningen arbejdes der rigtig meget på pædagogikken, men det er ikke som i Danmark. Det er jo en del af oplevelsen, når man læser på et udenlandsk universitet.

Hvordan er området, som skolen ligger i?

Hanoi er i en rivende udvikling, og skolen bliver langsomt opslugt af byen. Skolen er placeret lidt væk fra selveste centrum og ligger i et indbydende område. Der er en nærliggende sø og en masse hyggelige cafeer.

gt2.png

Hvilke ting har du oplevet i Hanoi?

Jeg fik den fornemme tour de Hanoi af Mascots direktør i Vietnam, Thomas Bo Pedersen.

Så jeg har set Det Gamle kvarter, Water Puppet Show, Hoan Kiem Lake, Litteraturtemplet og det Nationale Universitet, Hanoi Hilton (Hoa Lo Prison), søen, hvor McCains nedskudte fly blev fundet og meget mere. Der er en masse at se, både i selve byen, men også korte og længere udflugter er absolut anbefalelsesværdigt.

Hvad er det bedste du har oplevet i Hanoi?  

Jeg har haft min familie på tur rundt i Vietnam, og er vild med landet – i Hanoi er det bedste nok de mennesker jeg har knyttet kontakt til. Mennesker, som jeg jo kun ser, når jeg er i Hanoi, men som betyder meget for mig.

 

image002.jpg

Hvilke ting skal man være opmærksom på før afrejse til Hanoi?   

Vacciner – og så skal man selvfølgelig huske, at man tager til et u-land. Et rigt u-land med stigende ulighed. Til gengæld er Vietnam på forbavsende mange områder supermoderne. Nemt at betale med kreditkort, der er mange steder med wifi osv.

Hvordan forbereder du dig inden afrejse til Hanoi?   

Jeg læser altid rejsetips til selve destinationen, før jeg rejser. 

Jeg bruger disse 8 tips til Hanoi:

  1. Sig hej på vietnamesisk
  2. Udforsk det vietnamesiske køkken
  3. Rejs rundt 
  4. Pas på snyderier 
  5. Vær ikke bange 
  6. Besøg 8 UNESCO sites 
  7. Forbered dig på det skiftende vejr

For at læs mere om disse tips så klik her

halong-bay-2981311_1920.jpg

Hvad gør Hanoi til et unikt sted at læse?

Med et studieophold i Hanoi får man en unik mulighed for at komme helt tæt på den lille tigerøkonomi og se den asiatiske motor i levende live. Det er imponerende at være vidne til den hast, hvormed alting sker. Og så er landet fantastisk at blive klog på, at se potentielle samarbejdsmuligheder i eller importere/eksportere fra og til.

Har du nogle gode råd til de kommende elever, der rejser til Hanoi?

Pas på i trafikken – vietnamesere kører biler, knallerter og motorcykler, som de kører cykler. De myldrer bare frem, kører langsomt og den vigtigste regel er – hold hastigheden og gå ikke tilbage. Lad være med at leje knallert eller den slags. Det er billigt at køre i taxa, så gør bare det.

Og nyd det. Vietnameserne er simpelthen så venlige og imødekommende – det bliver en oplevelse for livet. Og maden er fantastisk.

scooter-1642999_1920.jpg