COOKIEPOLITIK

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige oplevelse på siden. Cookies bruges til statistik og målrettet markedsføring. Hvis du klikker videre på siden accepterer du, at der sættes cookies. Læs mere om brug af cookies her

Direktionssekretær Claus Villumsen fortæller om Hanoi

Niels Brock har fået en ny EUS destination i Hanoi, Vietnam. Her fortæller Niels Brocks direktionssekretær Claus Villumsen om, hvorfor denne destination er interessant, og hvorfor man skal tage en EUS.

image003.jpg

Niels Brocks direktionssekretær Claus Villumsen har besøgt vores nye destination i Hanoi. Vi har interviewet ham om hans oplevelser og indtryk af Hanoi. 

Hvorfor synes du, man skal tage et studieophold i udlandet?

Man skal tage ophold i udlandet af flere årsager, dels så giver det en unik mulighed for at møde jævnaldrende, som tumler med de samme problemer som en selv men i en anden kultur. Man får derudover et dybt kendskab til landet ved at være sammen med andre på ens egen alder.

Hvordan er vores samarbejdsskole i Hanoi (FTU)?

Du vil møde en skole, som er meget anderledes end vores egne i Danmark. Skolen er nok lidt mere primitiv, men det er også en skole, som har en lang historie og stolte traditioner. 

Undervisningen er mere underviserstyret, end du nok er vant til. Samtidig er respekten for underviserne en del større i Vietnam end i Danmark. 

 

gt2.png

Hvilke ting har du oplevet i Hanoi?

Jeg synes, at Hanoi byder på en helt unik blanding af Vietnamesisk/asiatisk kultur blandet med vesten. Særligt ser man, at Vietnam har været en fransk koloni, da maden ligger sig op ad det franske køkken. Maden er helt fantastisk. Så en af de bedste ting, jeg har oplevet i Hanoi har været maden.
 
Derudover har du mulighed for at besøge Ho Chi Minh-mausolæet, som er en helt særlig oplevelse.

Hvad er det bedste, du har oplevet i Hanoi?  

Vietnameserne er utroligt gæstfrie, og de vil rigtigt gerne hjælpe dig, hvis du skal have vist vej eller andet, også selvom de måske heller ikke taler engelsk særligt godt.
 
UNADJUSTEDNONRAW_thumb_3381.jpg

Hvilke ting skal man være opmærksom på før afrejse til Hanoi?   

På mange måder er Vietnam et land som alle andre, men jeg tror, at man skal forberede sig på at se stor ulighed. Der er mange, som er fattige, men også nogle, som er helt utrolig rige.

Hvordan forbereder du dig inden afrejse til Hanoi?   

Læs lidt op på kulturen, så du ved, hvordan du begår dig – særligt viser man ældre stor respekt.

Hvad gør Hanoi til et unikt sted at læse?

Vietnam et meget ungt land, så du vil møde rigtig mange unge. Vietnam er i stigende grad også et backpacker rejsemål, så det er ikke kun lokale, du vil møde, men unge fra hele verden.
hanoi-1528199_1920.jpg