Ledelseskommunikation

Din måde at kommunikere på er afgørende for, hvordan dine medarbejdere opfatter dig, hvor motiverede de er, hvordan de tager imod din feedback og hvor godt dine budskaber trænger igennem. Det gælder både dit ordvalg, tonefald og kropssprog. På kurset i ledelseskommunikation kigger vi nærmere på, hvordan du kan styrke din lederrolle gennem din måde at kommunikere på. Forløbet er 100 % online, så du kan modtage undervisning og løse opgaver, lige når det passer dig. 

Niels_Brock_Lederakademiet_0981-kopi.jpg
Mål med kurset

Målet med dette online forløb i ledelse og kommunikation er, at du får styrket din kommunikation mundtligt og skriftligt og bliver bedre rustet til at klare de daglige opgaver som leder. Kurset i ledelseskommunikation afsluttes med mundtlig eksamen med baggrund i en eksamensrapport, hvor du arbejder med at løse en konkret kommunikativ problemstilling i din hverdag.

Underviser

Her kan du høre underviser Kirsten Wissing fortælle om, hvorfor dette kursus kan være noget for dig.
Kirsten Wissing Her kan du høre underviser Kirsten Wissing fortælle om, hvorfor dette kursus kan være noget for dig.

Kirsten Wissing er oprindeligt uddannet Cand Negot og journalist med 25 års erfaring indenfor afsætning, kommunikation, undervisning og ledelse fra både det private erhvervsliv, universiteter og andre højere læreanstalter. Derudover har hun en pædagogisk uddannelse og er professionel vejleder i pædagogik og didaktik samt lærebogsforfatter. 

Kursusindhold

På dette onlinekursus i personligt lederskab kommer vi vidt omkring, men fælles for alle de emner, vi gennemgår, er, at de tager udgangspunkt i din lederprofil og din virksomhed – for at gøre kurset nærværende, styrke din lederudvikling og give dig de bedste forudsætninger for at praktisere det personlige lederskab, når du efter kursets afslutning vender tilbage til din arbejdsplads. På kurset i personlig ledelse gennemgår vi blandt andet:

  • Din organisation og omverden (Nye og klassiske organisationsstrukturer)
  • Din ledelsesprofil og ledelsesværktøjer (Lederroller, ledergitter, situationsbestemt ledelse)
  • Dine medarbejdere – lederprofil og samarbejdet i teamet (Belbin og Adizes teamroller)
  • Motivation og teorier om motivation for den enkelte og i dit team (Herzberg, Hackmann & Oldham samt Primadonnaledelse)
  • Personaleledelse, HR samt de vigtige MUS-samtaler (Mus-samtaler og personalepolitik)
  • Analyse og afdækning af kulturen i din organisation (Edgar Schein, Majken Schultz samt Gert Hofstede)
  • Den strategiske proces og situationsanalyse (Porters konkurrencestrategier og SWOT/TOWS)
  • Forandringsledelse og forandringskommunikation (Leavitt og Kotters forandringsmodel)

Praktisk information

Kurset i personligt lederskab foregår i et virtuelt klasserum, som du tilgår via internettet. I klasserummet er der en lang række materialer i form af instruktionsvideoer, tekster, tests samt links til relevante materialer. Underviseren er til rådighed i såvel dag- som aftentimerne, og der er fuld fleksibilitet i forhold til tid og sted.

Om onlinekurser på Niels Brock

Du kan studere, hvor og når det passer ind i hverdagen. Ud over undervisningen i det virtuelle klasserum, er der webinarer hver uge. Et webinar er et online møde, hvor alle deltagerne mødes med video og lyd – og hvor underviseren gennemgår teori og fagstof. Her er der mulighed for at stille spørgsmål og sparre med hinanden.

Materialerne er udarbejdet, så det er muligt også at lære på farten, hvor instruktionsvideo kan tilgås via Smartphone.

På kurset får du altså en grundig introduktion til personlig ledelse, som tager udgangspunkt i dig som leder, dine medarbejdere, din virksomhed og dens omverden.

Anmeldelse

Kontakt

Partnerskabschef
Betina Sehje Partnerskabschef

Telefon: 2565 9434 E-mail: bks@brock.dk