Engelsk A

Engelsk B-A giver dig engelsksproglige kompetencer på højt niveau, som gør dig klar til at søge ind på en lang række studier på danske universiteter og CBS. På Niels Brock undervises Engelsk A efter HHX-bekendtgørelsen, som er tonet mod handelskorrespondance.

Formål og undervisning

På Engelsk B-A bliver du undervist i engelsksprogede kulturer, samfund og litteratur og får sat sproget ind i en konkret forståelsesramme. Og måske vigtigste af alt: Du opfylder adgangskravene til en række spændende videregående uddannelser.

Når du har taget engelsk på A-niveau, er du generelt bedre rustet til at starte på en længere videregående uddannelse, hvor litteraturen og undervisningen ofte foregår på engelsk.

Selve undervisningen fokuserer på politiske forhold, og du kommer til at arbejde med en tilgang, der åbner op for en langt større indsigt i kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i engelsksprogede lande.

Du kan læse Engelsk A-supplering på Niels Brock i København eller online, så du selv kan planlægge, hvor og hvornår du modtager din undervisning. Kurset kan tages som både GSK og SOF.

Type
GSK/SOF

Undervisningsform
Fysisk eller online

 

 

Praktiske oplysninger

Adgangskrav

For at blive optaget på et suppleringskursus skal du have en afsluttet gymnasial eksamen. Du kan søge ind, hvis du for eksempel har en STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU (Grønland) eller en afsluttet erhvervsuddannelse.

Det er en forudsætning, at du har afsluttet Engelsk på B-niveau

Kursets indhold

Er du interesseret i at vide mere om fagets indhold, kan du finde læreplanen på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. 

Eksamen

Engelsk A afsluttes med både en skriftlig og en mundtlig eksamen, som begge foregår fysisk i København.

Eksamensdatoer oplyses af din underviser efter kursusstart. Præcise datoer for alle eksamener er typisk først kendt umiddelbart inden eksamensperiodens start.

Se kurser og tilmeld dig

Du tilmelder dig Engelsk B-A som fysisk forløb i dagtimerne eller som onlineforløb i vores Kursusportal.

I Kursusportalen kan du se, hvor mange SU-timer et kursus giver. Vær opmærksom på, at kurset skal have mindst 16 SU-timer om ugen for at være SU-berettiget. Er du berettiget til SU, kan du også søge om Ungdomskort i den periode, du tager kurset.

Læs mere om SU og Ungdomskort.

Se alle vores enkeltfag og suppleringskurser

Niels Brock udbyder supplerende kurser i en lang række fag, der gør dig klar til at søge ind på din drømmeuddannelse.

Se alle fag

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du spørgsmål til fagene på GSK og SOF, hvordan du tilmelder dig eller lignende.

Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om GSK og SOF".

Kontakt os