Handels- og tilmeldingsbetingelser
Her kan du læse mere om handels- og tilmeldingsbetingelser for Niels Brocks suppleringskurser.
Produktinformation
nielsbrock.dk og tilmeld.nielsbrock.dk ejes og drives af Niels Brock.
På tilmeld.nielsbrock.dk kan du tilmelde dig Niels Brocks GSK-kurser. Du kan ikke købe andre ydelser end undervisning.
Ud for hvert fag oplyses en beskrivelse af faget samt et link til vores hjemmeside, hvor du kan finde mere information om optagelseskrav, SU-regler etc.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål kan du kontakte Niels Brock på gsk_enkeltfag@brock.dk.
Takster
Taksterne for deltagerbetaling er faste. Undervisning er fritaget for moms.
Ansøgning
Præsentationen af undervisningsudbuddet på nielsbrock.dk og tilmeld.nielsbrock.dk, er ikke et bindende tilbud.
Din ansøgning om at deltage på kurser, fra tilmeld.nielsbrock.dk, udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Niels Brock om at købe undervisning på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem dig som køber og Niels Brock er først indgået, når du modtager en optagelsesbekræftelse fra Niels Brock.
Betaling
Niels Brock modtager, på GSK, ikke betaling gennem tilmeld.nielsbrock.dk.
GSK-undervisningen er gratis, hvis du begynder senest 1. oktober to år efter, at du har afsluttet din adgangsgivende eksamen. Derefter skal du betale 550 kroner pr. fag.
Skal du betale for kurset, vil du 14 dage før start på kurset modtage en faktura fra Niels Brock. Det er dit ansvar at betale rettidigt, manglende betaling kan medføre udmeldelse.
Forbehold for fejl og ændringer
Niels Brock forbeholder sig retten til at ændre og opdatere regler og betingelser, der gælder for ansøgninger på dette website.
Deltagerprisen på almen voksenuddannelse og gymnasiale fag, er lovstyret ved BEK nr 1064 af 11/09/2017, og Niels Brock tager derfor forbehold for tryk- og prisfejl på tilmeld.nielsbrock.dk og nielsbrock.dk.
Der tages også forbehold for ændringer i lovgivningen som pålægger Niels Brock at regulere deltagerbetalingen.
Er der opkrævet forkert deltagerbetaling vil dette efterfølgende blive reguleret ved tilbagebetaling eller efteropkrævning.
Niels Brock forbeholder sig desuden retten til at ændre i kursernes oprettelse, herunder nedlæggelse grundet for få tilmeldinger, mødetidspunkter, undervisere med mere.
Oplysninger om mødetider på nielsbrock.dk og tilmeld.nielsbrock.dk er vejledende og endeligt skema vil senere blive femsendt. Ved nedlæggelse af hold tilstræbes det at give et tilbud om optagelse på et andet hold. I modsat fald tilbagebetales det indbetalte beløb.
Persondata på Niels Brock
Læs mere om, hvordan dine persondata bliver håndteret hos Niels Brock på:
Videregivelse af oplysninger
Niels Brock administrerer undervisningen i det studieadministrative system: Ludus. Derudover benytter vi os af LMS’et Mit Niels Brock og UMS – som du også vil få adgang til.
Du giver med accept af disse betingelser samtykke til, at dit fulde navn, adresse og telefonnummer må vises for administrationen, lærere og andre kursister i vores systemer. Hvis du ønsker at hemmeligholde disse oplysninger, skal du meddele dette til studievejledningen.
Studie- og ordensregler
Som kursist på Niels Brock, har du pligt til selv at gøre dig bekendt med vores regler og forventninger på:
Regelsættet indeholder almindelige regler for orden og samvær samt studieregler.
Tro og love
Ved tilmelding afgiver du på tro og love oplysninger om tidligere uddannelser og pensionsforhold. Såfremt der er fejl i de afgivne oplysninger, kan du blive efteropkrævet en yderligere deltagerbetaling.
Fortrydelsesret
Meddeler du Niels Brock, at du har fortrudt dit køb inden holdstart, tilbagebetaler Niels Brock det modtagne beløb, såfremt 1. undervisningsdag ikke er påbegyndt.
Fortrydelsesfristen udløber på undervisningsforløbets første undervisningsdag.
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan enten sende et brev eller en e-mail.