IBB Shipping

Kombinér logistic og internationalt udsyn

På IBB Shippinglinjen får du ikke blot kendskab til hverdagen ude i en virksomhed, du opnår også viden og erfaring i løbet af gymnasieårene, som du kan bruge i dit fremtidige karriereliv. Skibsfart er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv og en branche i rivende udvikling. Den store interesse for og optag på vores engelsksprogede IBB-studieretning på HHX har gjort det muligt at starte en shippinglinje under IBBen. Dermed styrker vi din faglighed og sikrer dig en direkte kontakt til virksomheder gennem alle tre år på uddannelsen.

Som noget nyt er IBB Shipping blevet godkendt som forrangslinje, og dermed undtaget reglen om transporttid. Det betyder, at Det Internationale Gymnasium selv kan optage elever på studieretningen på baggrund af din motiverede ansøgning. Læs mere om forrang i linket herunder. 

I samarbejde med Danske Rederier

På IBB Shipping i samarbejde med Danske Rederier får du flere faglige udfordringer og mere international dybde i de cases, der arbejdes med i de merkantile fag og projektforløb. Det øger både din læring, motivation, engagement - og ikke mindst dit netværk, som du opbygger undervejs, blandt andet gennem virksomhedsbesøg. Det er til stor gavn for dit efterfølgende karriereforløb, hvad end det er som trainee i en virksomhed eller på videregående studier. Se mere her.

Om undervisningen

IBB er Danmarks eneste HHX studieretning, hvor undervisningssproget er engelsk. Hos os vil du opleve et meget levende studiemiljø, præget af vores store fokus på internationale forhold og internationale virksomheder.

Selvom uddannelsen har et internationalt præg i både opbygning og undervisning, får du på IBB Shipping nøjagtigt samme muligheder for at læse videre som med en eksamen fra et almindeligt handelsgymnasium. Det betyder, at du kan læse videre på universiteter, erhvervsakademier, handelshøjskoler, seminarier eller noget helt andet. En IBB giver nemlig adgang til langt de fleste videregående uddannelser. 

På IBB har du 5 obligatoriske A-fag. Vælger du fem A-fag kan du gange dit fremtidige gennemsnit med 1.03, når du søger ind på en videregående uddannelse. Det betyder, at du på studieretningen IBB får et relevant indblik i virksomhedsdrift og bliver klædt på til en videregående uddannelse herhjemme eller i udlandet.

IBB Shippinglinjen defineres ved at inddrage branchen løbende i en lang række af skolens aktiviteter over alle seks semestre. Det betyder, at branchen er involveret i forskellige studieområdeforløb, erhvervscases, studieture, virksomhedsbesøg, praktikophold samt masterclassforløb.

Mød os